Gå til hovedindhold

WHAT ARE YOU LOOKING AT?

Værker fra Louisianas Samling

25.5.2019 - 18.8.2019

Kunstens blik på verden & kunstnernes blik på os. Det er blot et af seks temaer i denne sommer-præsentation af værker fra samlingen, der vises i museets Vestfløj. Og som også rummer flere markante nyerhvervelser af bl.a. George Condo, Sam Gilliam, Wolfgang Tillmans samt et mageløst sort-hvidt studie af David Hockney.

Med næsten 90 værker viser What Are You Looking At? nye slægtskaber mellem både velkendte, mindre kendte og helt nye værker i samlingen. De seks tematikker forholder sig til bl.a. naturen, farvestrategier, ord og skrift og den uvirkelige virkelighed. Og de knytter samlet an til kunstneriske praksisser, der nyder særlig bevågenhed i disse år – og som Louisiana gennem både samlingen og sine udstillinger engagerer sig i.

I Vestfløjens biograf vises en række Louisiana Channel-film med mange af de kunstnerne, hvis værker præsenteres her.