Gå til hovedindhold

Vestfløjen

Hovedværker gennem 100 år

4.11.2014 - 18.1.2015

Sæsonens fornemme præsentation af værker fra Louisianas Samling viser vigtige kunstneriske positioner gennem de sidste knap 100 år inden for maleri, skulptur, foto og tegning. 

Ved indgangen til Vestfløjen mødes vi bl.a. af flere af det 20. århundredes pionerer – Picasso, Giacometti og Schlemmer – med fokus på værker fra efterkrigsperioden. Omdrejningspunktet er her fremstillingen af den menneskelige grunderfaring: Det enkelte individ, mødet med den anden og relationerne i en gruppe.

Derefter forskydes fokus indad med psykologisering eller forvrængning som det centrale tema, med flere markante værker af Louise Bourgeois bl.a. hendes kendte (og måske frygtede), sammenslyngede edderkoppepar. 

Sidste del af udstillingen viser kunstnere, som er optaget af den historiske indfældning - en bevidsthed om det spind af økonomiske, magtpolitiske, kulturgeografiske og kønspolitiske forhold, kunstneren altid sætter sine værker ind i og måske imod. Fra den tyske efterkrigskunst, der konfronterer vor egen nære historie – Baselitz og Kiefer – til fornemmelsen af det globale flow i vores tid, repræsenteret af indiske Shilpa Gupta og hendes "syngende sky" af mikrofoner.

Louisiana ABC
Af poul erik tøjner

Kunstkenderens og museumsdirektørens udlægning af Louisianas bedste billeder – en levende indgang til hele den periode, museets samling spænder over – fra Picasso, Louise Bourgeois og Yves Klein til Gerhard Richter, Pippilotti Rist og Tal R – i alt 73 essays om værker, der har sat sig i sanserne og udfordret Tøjners tanker gennem årene. Kr. 399 / klubpris kr. 299

 

"Få kan som Tøjner trylle med sit sprog, jonglere med sætninger og vendinger, så de vandrer så højt op i luften, som emnet efter hans mening har brug for. For han bevarer altid fjernkontrollen. Han ved, hvordan ord altid kan drejes og vendes, så de giver alle de meninger fra sig, som de skal, og dog lander det rigtige sted. Nemlig på de værker, der skal afsøges og undersøges."
6 hjerter, Politiken 27.09.12

"Han vinder éns hjerte, fordi sanseligheden i hans sprog og engamementet i hans analyser er langt at foretrække for de mange, alt for mange, kunstskribenter, som nærmest sætter en ære i at gøre deres tekster uforståelige, tørre og generelt uimødekommende som muligt."
5 stjerner, Jyllands-Posten 27.09.12

" ... og den hedder ' Louisiana ABC', med genklang af noget belærende. Den er elementært tænkt og formidler noget af det, jeg selv oplever. Uden for mange skindemokratiske forhindringer. Alle følelser er tilladt på museet." 
Poul Erik Tøjner, Information 27. 09.12

Kan købes i Louisiana Butik