TARYN SIMON
An American Index of the Hidden and Unfamiliar
I sin årelange og insisterende jagt på at afdække ukendte og utilgængelige sider af USA har Taryn Simon været drevet af sin fascination af det sjældne, skjulte og kuriøse. Og af et ønske om – efter 11. september – at kaste et nyt, kristisk blik på det "indre amerikanske landskab".
An American Index of the Hidden and Unfamiliar er et værk, der på både nøgtern og rystende vis, dokumenterer nogle af de steder, som USAs offentlighed normalt ikke får adgang til eller kender til. Den amerikanske kunstner Taryn Simon har brugt år, tålmodighed og ikke mindst sin nysgerrighed og samfundsengagement på at gennemføre projektet, der tog sin begyndelse kort efter terrorangrebene på USA 11. september 2001 og blev præsenteret første gang i 2007.
Bag hvert enkelt billede gemmer sig således en årelang research, der kulminerer i ét enkelt fotografi med tilhørende tekst. Værket blev vist i Louisianas Store Sal.
VIDEO-INTERVIEW
MED TARYN SIMON
Siden hun var barn har Taryn Simon været fascineret af verden som den blev dokumenteret og arkiveret i fotos og tekst. Louisiana Channel mødte Taryn Simon i hendes studio i New York — hør Simon fortælle om, hvad der driver hende som kunstner og hendes særlige arbejdsmetode, hvor hun får adgang til og dokumenterer ellers usynlige sider af det amerikanske samfund.
ANMELDELSER
"Serien er ambitiøs og original på et niveau, man sjældent ser, og skal man se én fotoudstilling denne vinter, bør det være denne."
"Taryn Simon tager os med til foruroligende, utrolige og uhyggelige steder, som vi ellers aldrig ville få adgang til."