Gå til hovedindhold
I daglør 1.10
Åbent
11-18

Selvportræt

14.9.2012 - 13.1.2013
Share

Selvportræt var en enestående mulighed for at komme i øjenhøjde med kunstens store, moderne klassikere og helt særlige profiler. Fra Picasso, Matisse og Munch til Kahlo, Dalí og Warhol. Også nulevende mestre som Baselitz, Hockney og Richter var på plads side om side med yngre, markante samtidskunstnere.

Udstillingen viste os, hvordan en lang række kunstnere fra omkring år 1900 og frem til i dag betragter sig selv. Fra en romantisk præget forestilling om "det kreative geni" til en stadig større problematisering – drevet af bl.a. psykoanalytiske teorier – og frem mod en tid, hvor selvportrættet bliver led i en kontinuerlig selv-skabelse. Her kunne vi se, hvordan kunstnerne vælger at iscenesætte sig og dermed formentlig ønsker at blive opfattet og husket af samtid og eftertid.

Selvportræt var en rejse gennem mere end 100 års moderne kunst, både som udviklings- og selvudviklingshistorie. For det handler om teknik, stil, udtryk, materiale og medie, alt serveret med det udsyn og det indblik, den enkelte retter mod sin tid og mod sig selv. Som kunstner og menneske. Dermed blev vi ikke bare klogere på kunsten og kunstnerne, men gennem deres betragtninger også klogere på os selv og hinanden.

OAK FOUNDATION DENMARK havde støttet udstillingen

KNAUSGÅRD OM SELVPORTRÆT

"I blikket finnes det redsel, men også en bønn, tenker jeg når jeg møter det... Se meg, sier det. Det er meg. Jeg er en annen: jeg er som deg."

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård holdt en gribende tale i Louisianas Koncertsal ved åbningen af udstillingen.

FRA KREATIVT GENI TIL IRONI

Udstillingen, som blev vist i museets Sydfløj, var inddelt i ni grupperinger med klassikeren, Kunstneren i sit atelier, som det første. Her mødte  vi kunstneren – Picasso, Gabriele Münter og Chagall m.fl. – poserende med pensel og staffeli og i statusrollen som "kreativt geni".

Næste rum samlede en række Pionerer inden for selvportrættet som genre, bl.a. Edvard Munch, Richard Gerstl og Frida Kahlo. Livets gang omfattede både udtryk for erfaring og erindring, men gav også lejlighed til at følge kunstnere i flere stadier på livets vej, det gjaldt f.eks. Paula Modersohn-Becker, Giorgio de Chirico og Diego Rivera.

Udviklingen hen imod større abstraktion og stilisering – dog stadig med en vis "forankring" i det genkendelige – kunne ses i Forenkling hos bl.a. Miró, Jean-Michel Basquiat og Marcel Duchamp. Mens motiv og maleteknik bliver stadig friere, mere forvredet eller sprænges helt, når selvportrættet går i Opløsning som hos f.eks. Francis Bacon, Chuck Close eller Chaim Soutine.

Retten til at være sig selv og sig selv bekendt var omdrejningspunkt for Stemplet, hvor klare budskaber om køn, race og politik markeres. Mens Ekshibitionisme, som f.eks. hos en Elke Krystufek, afsøgte trangen til at spejle sig i den moderne massemedie-kultur, blotte sig for publikum og lægge sin krop helt ud i kunstværket.

Langt mere klassisk i sit udgangspunkt var Spejle, et ur-motiv inden for genren, som dog stadig finder nye udtryk. Og så var der endelig med Ironi, hvor vi bl.a. mødte en Sarah Lucas med spejlæg på hvert bryst og en Martin Kippenberger med kvindelig skygge og kunne opleve temaer som identitet, tabuer og forudfattede meninger taget under kærlig og spydig behandling.

SE MIG, SE MIG

Snapshots fra en udstilling, der viste mere end 150 selvportrætter – maleri, foto & skulptur – af godt 60 kunstnere. Fra klassikere som Munch, Kahlo og Nolde til samtidskunstnere som Sam Taylor-Wood, Nan Goldin og Pipilotti Rist.

FEM FILM-PORTRÆTTER

I forbindelse med Selvportræt var der indrettet en lille, særskilt biograf, hvor man havde mulighed for at se hele film (spillefilmslængde) om fem af udstillingens markante profiler - Francis Bacon, Jean-Michel Basquiat, David Hockney, Frida Kahlo og Martin Kippenberger.

Bacon’s Arena
Et både usædvanligt og indsigtsfuldt blik i Francis Bacons liv og værk. Filmen sætter hans kunstneriske virke i perspektiv, indeholder samtaler med kunstneren og viser en lang række værker og hans noget usædvanlige atelier. Filmen blev nomineret til en International Emmy Award.
Instruktion: Adam Low / Produktion: Anthony Wall /Produceret 2009
© The Estate of Francis Bacon and Wavelength Pictures

Jean-Michel Basquiat: The Radiant Child
Denne film betragtes som den definitive dokumentar om og med denne unge, karismatiske kunstner, der startede som grafiti-maler og fik en kometagtig karriere med malerier, der nærmest blev selve symbolet på New Yorks downtown-scene i slutningen af 70’rne og ind i 80’rne. I 1983 bliver Andy Warhol både nær ven og samarbejdspartner med Jean-Michel Basquiat, der i 1988 dør af en overdosis, kun 27 år gammel.
Instruktion: Tamra Davis / Produktion: Lilly Bright, David Koh, Stanley Buchthal, Alexis Manya Spraic
/ Produceret 2010 © Arthouse Films

David Hockney – A Bigger Picture
Filmen er blevet til over tre år og dokumenterer Hockneys tilbagevenden fra Californien til sit barndoms landskab i Yorkshire, England. I dette sceneskift finder kunstneren ind til en anden malemåde, det udendørs maleri, i al slags vejr på alle årstider. Filmen, der fortæller en historie om hjemkomst og om hvad der inspirerer og motiverer en af de største nulevende britiske kunstnere, blev nomineret til The 2010 International Emmy Award.
Instruktion: © Bruno Wollheim / A Coluga Pictures Production 2009

The Life and Times of Frida Kahlo
Portræt af den mexikanske kunstner Frida Kahlo og hendes liv, der også sætter kunsten og de voldsomme historiske begivenheder i første halvdel af det 20. århundrede i perspektiv. Dette er en filmisk biografi om en kvinde, der balancerer mellem ekstreme smerter og sygeleje i sit privatliv og den offentligt kendte og internationalt berømte, flamboyante og anti-autoritære personlighed. Filmen indeholder sjældne fotos og optagelser.
Instruktion: Amy Stechler / Produktion: Amy Stechler, Maia Harris, Victor Zamudid-Taylor / © 2004 Daylight Productions

Martin Kippenberger
Martin Kippenberger hører til blandt de mest alsidige og produktive tyske kunstnere i efterkrigstiden. Fra 1970’rne indtil sin tidlige død i 1997 giver han sig i kast med alle medier, fra maleri, grafik, skulptur til installationer og happenings og involverer sig også i udstillingsorganisation og bogproduktion. Han søger bagom alle sider af kunstproduktion for at gå i dybden med spørgsmålet om samtidskunstens muligheder.
Ide og Instruktion: Jörg Kobel / Produceret 2005, DOCUMENTARY © absolut MEDIEN

Anmeldelser

Berlingske

"Stærk og væsentlig. Modig og generøs udstilling med værker af høj kunstnerisk kvalitet og stærk fokus."

Politiken

"Se mig! Og mig! Og mig og mig..."

Børsen

"Ansigt til ansigt med fantastiske kunstnere. Dybt interessant."

Jyllands-Posten

"De kvindelige kunstnere løber med opmærksomheden på Louisianas store efterårssatsning."