Gå til hovedindhold

Poul Gernes

Jeg kan ikke alene – vil du være med?

2.6.2016 - 16.10.2016

Cool, farverig, rå, vildt eksperimenterende og visionær. Louisianas udstilling om Poul Gernes var en både stærk, sjov, smuk og flertydig fortælling om en af de helt store danske kunstnere i efterkrigsgenerationen. 

Mange forbinder især Poul Gernes (1925-1996) med hans store, offentlige udsmykningsopgaver som Palads-biografen i København og Herlev Hospital. For nogle står han i dag som en cool og farvestrålende, optimistisk designer, mens andre betragter ham som en konfrontatorisk, inkarneret kritiker af kapitalismen, men også banebrydende for en ny opfattelse af kunsten og kunstnerens rolle i samfundet.

Med den omfangsrige udstilling ønskede Louisiana netop at pege på flere mulige indgange til oplevelsen af Gernes’ kunst. Her mødte vi både kunstneren med det usædvanlige talent for at lave store og effektive billeder. Men også den Gernes, hvis benhårde og eksperimenterende praksis i pagt med 1960ernes ny-orientering ville rive kunsten ned af staffelierne og engagere andre – folket, os alle – i at være med til at udføre værkerne. Eller med Gernes’ egne ord: Jeg kan ikke alene, vil du være med?

15. Juni Fonden støttede Poul Gernes-udstillingen.

1960'erne: tid til opbrud
på alle fronter

Gernes kommer ud af den konstruktivistiske tradition, også politisk, og blev i begyndelsen af 1960'erne et omdrejningspunkt for Eks-skolen, gruppen af avantgarde-folk, der med et slag kom til at dominere ikke alene samtiden, men også kunsthistorieskrivningen fremefter med nye metoder, nye materialer og en ny opfattelse af kunstens og kunstnerens rolle i samfundet.

Kort sagt opbrud på alle fronter. Alt dette udfolder sig henover et nok så afgørende tidspunkt i historien, hvor Danmark går fra efterkrigssamfund til velfærdsstat med mange nye indretninger og eksperimenter til følge.

KUNSTEN SOM DRIVKRAFT
FOR ET BEDRE LIV & SAMFUND

Udstillingen fulgte ikke Poul Gernes’ livsværk som én fremadskridende fortælling, men foldede det snarere ud som et slags Gesamtkunstwerk. Her finder vi et mix af holdninger, penselstrøg, cirkelslag og slag med en hammer, systemer og collager, samt et livs bestræbelser på at gøre livet bedre og smukkere med kunsten. Det hele samlet i en række grund-temaer:

MATERIALITET

Udstillingen rummede et ’materialelaboratorium’ for Gernes’ meget fysiske og konkrete tilgang til materialitet og struktur. Dette markerede samtidig hans farvel til modernismens renhed og eksklusivitet, hvilket bl.a. kunne ses i hans første skydeskive, Uden titel, 1962, malet på en sengebund og et bemalet WC-bræt fra 1962.

SYSTEMER

Poul Gernes' "system-tænkning" repræsenterede et ønske om at tømme et stof for subjektive valg og i stedet række ud efter det almene. I udstillingen præsenteredes bl.a. serien Uden titel, 1966-67 bestående af 36 collager på masonit og Uden titel ”Lotteristriber”, 1965-66, hvor en tilfældig farvesætning i et af værkerne var foretaget af Louisianas grundlægger Knud W. Jensen.

HERLEV HOSPITAL & FORMALFABET

Kunsten som fuldt integreret social praksis fremgik klart af den velbevarede en-mands-sengestue fra Herlev Hospital, 1968-76, der var installeret som en del af udstillingen.

I den forbindelse vistes også et eksempel på, hvordan Gernes arbejdede med kunsten som rumlig oplevelse: Formalfabet, 1966, en rumskulptur bestående af 10 monumentale enheder.

”BRODER, JEG ER SØGENDE”

Opgøret med kunstneren som mystisk skabergeni er et tema, der blev illustreret med værket Uden titel (”Røv”), 1967, Selvportræt 1-16 fra 1965 og fællesværket Demokratiseringen (med Peter Louis-Jensen) fra 1963.

DRØMMEN OM BEDRE TIDER

Kunstværket som monument for den folkelige tanke- og handlekraft præsenteredes bl.a. i værkerne Uden titel (”Drømmeskibet”), 1968, Majstangen, 1978, ni forslag til EF-flag 1972 og en billedfrise af 384 omslag til bøger for svagtseende, MagnaPrint-serien, 1971-2003. Samt i form af Pyramiden, der blev opført på nedre plæne i Skulpturparken.

TABERNAKEL - DET STORE LOUISIANA CHOK

Selv om Louisiana de senere år har føjet flere betydelige Gernes værker til samlingen, endte det sidste "rigtige" møde mellem museet og kunstneren højdramatisk. Det foregik tilbage i 1970 i forbindelse med den nu sagnomspundne udstilling Tabernakel, der i dag især huskes for Bjørn Nørgaards hesteslagtning og fordi Nørgaard, Per Kirkeby, Peter Louis Jensen og Poul Gernes endte med at udvandre fra Louisiana i protest. 

Historien om Tabernakel og det skelsættende brud beskrives af kurator Anders Kold i udstillingens rigt illustrerede katalog og kan også læses som pdf her:

Gernes' pyramide i parken

I Skulpturparken kunne man nyde udsigten fra en seks meter høj pyramide. Den blev bygget ud fra et skulpturforslag, som Poul Gernes i 1967 indsendte til Statens Kunstfonds offentlige skitsekonkurrence om en kunstnerisk udsmykning af Københavns tidligere Grønttorv (nu Israels Plads). Gernes’ skulpturforslag vandt ikke konkurrencen, men blev altså uropført - knap 50 senere - i forbindelse med udstillingen.

Pyramiden er bygget af sibirisk lærketræ og lægger sig i forlængelse af Gernes’ tanker om kunstens sociale rolle i det offentlige rum. Skulpturens form er inspireret af antikken, som Gernes havde en stor interesse for: I 1960’erne rejste han rundt med sin familie i Middelhavsområdet samt instruerede filmen Cairo, der viser scener af pyramiderne og Egyptens indbyggere.

Pyramiden er blevet til med fondsstøtte fra Johannes Fogs Fond

Anmeldelser

Weekendavisen

”Gernes ville lave en kunst, som alle kunne forstå, som ikke krævede intellektuel fortolkning eller kunsthistorisk baggrundsviden, og som ligefrem gjorde folk glade… man går farveforelsket derfra med en optimistisk tro på kunstens store rækkevidde med enkle virkemidler.”

Jyllands-Posten

"Louisiana viser den store betydning, Poul Gernes har haft for dansk kunst i glimrende og frodig udstilling."

Berlingske

"Louisianas udstilling om Poul Gernes er mild og poetisk. Det er en udstilling, man kan blive glad af af se - men under den kulørte overflade lå et meget radikalt opbrud og helt nye forestillinger om, hvad kunst kunne være."

Kristeligt Dagblad

"Det er et overflødighedshorn af spændende og visuelt spændstige værker på udstillingen, som er bygget rytmisk op med hensyntagen til farver, mønstre, medier og former, som spiller godt sammen."