Gå til hovedindhold
Louisiana On Paper

PICASSO FØR PICASSO

28 tegninger fra Museu Picasso, Barcelona

29.6.2016 - 11.9.2016

Med en række værker af den purunge Picasso førte udstillingen os helt tæt på geniets fødsel - og kimen til den Picasso, som satte præg på det meste af kunsthistorien i første halvdel af det tyvende århundrede.

Pablo Picasso (1881–1973) var en formidabel og gudbenådet tegner og kunstner – før han blev Picasso. Det vidste han godt selv. ”Som fjortenårig kunne jeg tegne som Rafael”, yndede han at sige. Og han havde ret – og mere end ret.

Det interessante og fascinerende er ikke kun, at han var teknisk dygtig som dreng og ung mand, men tillige at han besad en menneskelig modenhed, som afslører sig i hans iagttagelsesevne og observationer af mennesker og levet liv. Hver eneste af udstillingens tegninger fra hans hånd vidnede ikke alene om det, der skulle komme, men også om en sjælden og suveræn indlevelsesevne.

Denne Louisiana on Paper-udstilling med 28 af Picassos tidligste arbejder tog udgangspunkt i samlingerne på Picasso-museet i Barcelona, hvor nogle af de få tegninger, der findes fra den allertidligste periode, stadig bevares. 

C. L. Davids Fond og Samling støttede udstillingen.

DEN UNGE PICASSO

Pablo Picasso kommer til La Coruña lige før han fylder 10 år. Familien Ruiz Picasso bor i den nordspanske by (i regionen Galicien) fra 1891-1895, og det er her, at han begynder sin uddannelse som kunstner, først undervist af faderen José Ruiz og siden som elev på det lokale kunstakademi. Mens han går i skole, begynder Pablo sine selvstudier, hvor han skildrer bylivet. Fra 1894 og frem kan man i de frie arbejder se en tendens til det karikerede. Gengivelsen af personer, analysen og udformningen af menneskeskikkelserne og deres særheder vidner om en udviklet observationsevne og en udsøgt ironi og sans for humor.

  • 1892-1894. Den unge Picasso bliver indskrevet i det lokale gymnasium, der befinder sig i den samme bygning som Kunstakademiet, hvor hans far er ansat som lærer. Efter tre år på gymnasiet, forlader han i 1894 studierne for at bruge al sin tid på den kunstneriske uddannelse. På Kunstakademiet i La Coruña følger han fagene Tegning af udsmykning og figurer (1892-93), Figurtegning (1893-94) og siden, i 1894-95, Kopi af gipsafstøbninger samt Figurtegning og Maleri efter levende model.

  • 1895. Familien flytter til Barcelona i en bolig tæt på Kunstakademiet, hvor faderen skal være lærer, og hvor Picasso fortsætter sine studier de følgende to år. Her bliver han indskrevet på fagene Tegning efter levende model og Farvelægning og komposition. Han lærer at konstruere former, lys og bevægelse gennem kontrasten mellem sort og hvid, og han får også undervisning i at tegne Landskaber, hvor man oftest kopierede efter plancher eller grafiske gengivelser af tidligere kunstneres landskabsmalerier.

  • 1897-98. Picasso tilbringer skoleåret 1897-98 i Madrid, men vender hjem efter at have fået skarlagensfeber. Inden han tager til Horta på rekonvalescens, tilbringer han en måned i Barcelona, hvor han udfører et antal tegninger, som portrætterer byen og dens indbyggere, særligt arbejderne og andre medlemmer af de lavere klasser. Også bylivet fascinerer ham, de nye og de ældre bygninger, tagene som kunne ses fra vinduerne i hans hus eller atelier.

  • 1898. Opholdet i Horta de San Juan betyder dels en frigørelse fra det akademiske miljø og dels kontakt med naturen og livet på landet. Picasso betragter og deltager selv i bøndernes arbejde. Han indfanger og gengiver landarbejderne i skitser, der viser en forfinet teknik, en stor observationsevne og en total beherskelse af tegnekunsten.

  • 1899. Picasso vender hjem til Barcelona og flytter ind i et atelier tæt på Plaza Real og tilmelder sig fag ved Real Círculo Artístico. Fra den tidligste ungdom bruger Picasso det at tegne som en metode til at eksperimentere og til at lære, dels med respekt for traditionen, men også som en måde at lægge afstand til Kunstakademiet på. Han tegner ustandseligt og fylder enhver slags underlag med utallige skitser. 

  • I årene omkring århundredskiftet stiger antallet af selvportrætter. De bliver i sig selv en fortælling om hans første rejser mellem Paris og Barcelona, samtidig med, at de er en fastholden af og bekræftelse på ham selv som kunstner.

 

SØSTER LOLA

Picassos mor, María Picasso og hans søster Dolores Ruiz Picasso, kaldet Lola, var modeller for mange af kunstnerens kvindefigurer. Helt fra de første år i La Coruña og frem til århundredeskiftet optræder Lola i utallige skitser, tegninger og enkelte malerier, og efter moderens død, er Lola den, som tager hånd om de værker, Picasso efterlader i familiens bolig i Barcelona. Disse blev senere grundstammen i samlingen i Museu Picasso’s samling.

ANMELDELSER

Kristeligt Dagblad

"Det er en af disse skønne kammerudstillinger, hvor man bagefter kan huske alle billederne."

Jyllands-Posten

"Louisianas udstilling demonstrerer, hvordan geniet lurede i den purunge Pablo Picassos kunst."

Politiken

"Det interessante ved at følge værkerne på denne intime udstilling er at få bekræftet linjens og formens betydning for en ung kunstner, der er ved at finde sit eget personlige udtryk, men allerede har fundet mere, end man tror."

Børsen

"Udstillingen på Louisiana er ikke stor, men viser et stort talent på vej mod en helt enestående kunstnerisk karriere."

SYDSVENSKAN

"Udstillingen fungerer som et slags skattekort i jagten på Picasso, inden han bliver synonym med sig selv... men glem myten for i stedet at se tegnekunst, hvor intet er fuldendt, men hvor det hele bare er skidegodt."