Gå til hovedindhold

FANTASTISKE KVINDER

Surreelle verdener fra Meret Oppenheim til Frida Kahlo

25.7.2020 - 8.11.2020

Denne første, store samlede præsentation af kvindelige surrealister – hvoraf mange hidtil har være overset og glemt – viser, at kvinder har spillet en vigtigere og mere talstærk rolle i surrealismen end i nogen anden kunstnerisk avantgardebevægelse.

Mens surrealismens mandlige stjernespillere – Magritte, Dalí, Miró og Max Ernst – er kendt af mange, har de færreste den dag i dag et bredere kendskab til kvindelige surrealister. Og det på trods af, at mange af disse kvindelige kunstnere var en del af surrealismens inderkreds omkring bevægelsens frontfigur - den franske digter André Breton - og udstillede side om side med deres mandlige kollegaer på tidens banebrydende surrealisme-udstillinger.

Fantastiske Kvinder – surreelle verdener er derfor en øjenåbner, der med mere end 260 værker giver et første større, sammenhængende indblik i 34 kvindelige kunstnere fra Europa, USA og Mexico og deres tilgang til surrealismens ideer. Her tegnes et billede af hver kunsters virke og særlige bidrag til surrealismens form- og billedsprog.

Side om side med velkendte navne som Louise Bourgeois, Frida Kahlo, Leonora Carrington og Meret Oppenheim kan kunstnere som f.eks. Kay Sage, Leonor Fini og Toyen opleves for første gang i en dansk sammenhæng. Desuden vises de danske og svenske surrealister Rita Kernn-Larsen, Greta Knutson og Elsa Thoresen.

Fantastiske Kvinder er arrangeret af Schirn Kunsthalle i Frankfurt i samarbejde med Louisiana.

C.L. Davids Fond og Samling samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter udstillingen.

EN ÅBNING TIL DET UBEVIDSTE

Surrealismen er ikke en egentlig stilretning, men mere et kunstnerisk tankesæt, som manifesterede sig på forskellig vis og i mange forskellige medier. Dens spændvidde – der også afspejles i denne udstilling – omfatter maleri, skulptur, tegning, collage, fotografi og film.

Surrealismen opstod som bevægelse i 1920’ernes Paris, hvor kunstnere og forfattere efter 1. Verdenskrigs meningsløse rædsler, søgte en åndelig fornyelse og alternative livsformer. De satte spørgsmålstegn ved den rationelle verden og dyrkede frihed, fællesskab og åbenhed - inspireret af bl.a. Sigmund Freuds teorier om det ubevidste og hans drømmetydning.

Surrealisterne brugte spil og teknikker som automatskrift, drømmeprotokoller og collager for at åbne op for underbevidstheden og give plads til tilfældige og fantasifulde indfald. Alle officielle medlemmer var mænd og erotik, begær og forestillingen om det kvindelige var et centralt omdrejningspunkt for mange af deres kunsteriske fantasier.

Men samtidig blev bevægelsen, med sin afvisning af alle gængse strukturer - herunder de traditionelt maskuline, patriarkalske og borgerlige - et stærkt samlingspunkt for frihedselskende unge kvindelige kunstnere.

André Breton (1896-1966) - bevægelsens åndelige leder og grundlægger - skriver i 1944 mod slutningen af 2. Verdenskrig, at den verdensforståelse har spillet fallit, og at "det er på tide at sætte kvindens idéverden i forgrunden... Vi i kunstens verden må fjerne manden fra den magtposition, som han i den grad har misbrugt, og give den tilbage til kvinderne."

OPRØR MOD DET KØNSSPECIFIKKE

Flere af de kvindelige kunstnere, der vises her, var i starten partnere, muser eller modeller for de mandlige surrealister, men også – hvilket ofte er blevet underspillet – selv aktivt udøvende kunstnere, der bidrog med vigtige værker til tidens store surrealisme-udstillinger. Tidsmæssigt ligger udstillingens anslag i starten af 1930'erne, hvor de første kvinders kunstneriske bidrag til gruppens fælles aktiviteter i Paris blev realiseret.

De kvindelige surrealister var generelt yngre end deres mandlige kolleger og skabte derfor først mange af deres hovedværker i 1940’erne og 1950’erne. Selv om den surrealistiske gruppe fortsatte med at arrangere udstillinger indtil 1960’erne og først opløstes i 1969, har man kunsthistorisk generelt anført, at surrealismen ophørte med afslutningen på 2. Verdenskrig. Netop denne opfattelse bærer en del af skylden for, at de kvindelige kunstnere siden har fået så lidt opmærksomhed.

Udstillingen viser på den ene side, at de kvindelige kunstnere arbejdede inden for temaer, der i mange tilfælde allerede blev forbundet med surrealismen, men samtidig også, hvordan de adskiller sig fra deres mandlige kolleger – ikke mindst i deres søgen efter en (ny) kvindelig identitetsmodel. Dette involverede ofte en undersøgelse af eget spejlbillede og en leg med forskellige roller og kvindelig seksualitet.

De kvindelige kunstnere gjorde i det hele taget oprør mod en kønsspecifik rolleadfærd og fremstillede ofte sig selv med markant androgyne træk eller i usædvanlige roller eller forklædninger. Man finder således både hybridvæsener og dæmoniske forførersker brugt i denne jagt på billedsprog, der kunne bruges som skabelon for kvindelig identitet.

FANTASTISKE KVINDER – MØD BL.A:

Frihed gives ikke til dig – du bliver nødt til at tage den.

Meret Oppenheim

Maskulin? Feminin? Det afhænger helt af omstændighederne.


Claude Cahun

At være surrealist er en tilstand – man bærer det i sig eller ej.


Jane Graverol

Når jeg tænker mig om, er jeg nok mere skør end min ged.

Remedios Varo

Jeg for travlt med at gøre oprør til at være nogens muse.


Leonora Carrington

At være kvinde dét er givet, at være kunstner dét er dig.


Dorothea Tanning

Jeg har altid malet på samme måde som jeg har drømt.


Leonor Fini

Alle taler om målsætninger, det vigtige er jo at vinde.


Lee Miller

MEXICO SÆRLIGE FORBINDELSER

Som en konsekvens af 2. Verdenskrig måtte mange af surrealisterne emigere til USA og til Mexico, hvor Frida Kahlo (1907-1954) blev den centrale skikkelse i udviklingen af en ny og levende kunstscene. I sin meget personlige ikonografi kombinerede Kahlo billeder fra Mexicos prækoloniale kultur med kristne symboler såvel som elementer fra sit eget liv.

Digter og maler Alice Rahon (1904-1987), den første kvinde, der fik sine tekster udgivet på forlaget Édition surréalistes i 1936, blev ligeledes en nøglefigur i Mexico City.

Andre kvindelige surrealister, som bosatte sig i Mexico og udforskede landets præcolumbianske fortid, frodige natur og mytologier, omfatter maler og forfatter Leonora Carrington, maleren Bridget Tichenor (1917-1990) og Remedios Varo (1908-1963), hvis malestil forener surrealistiske teknikker som fumage, frottage og dekalkomani med klassisk, detaljeret figurmaleri.

UDSTILLINGENS 34 KUNSTNERE

Eileen Agar, Lola Álvarez Bravo, Rachel Baes, Louise Bourgeois, Claude Cahun, Leonora Carrington, Ithell Colquhoun, Maya Deren, Germaine Dulac, Nusch Éluard, Leonor Fini, Jane Graverol, Valentine Hugo, Frida Kahlo, Rita Kernn-Larsen, Greta Knutson, Jacqueline Lamba, Sheila Legge, Dora Maar, Emila Medková, Lee Miller, Suzanne Muzard, Meret Oppenheim, Valentine Penrose, Alice Rahon, Edith Rimmington, Kay Sage, Jeannette Tanguy, Dorothea Tanning, Elsa Thoresen, Bridget Tichenor, Toyen, Remedios Varo, Unica Zürn.

ANMELDELSER

Børsen

"En øjenåbner til de kvindelige surrealisters univers og hele det miljø, som de var en del af. Det er en udstilling fuld af magiske, erotiske, sjælfulde, syrede værker, der spejler en periode i kunsten, hvor hele det menneskelige register var i spil."

politiken

"En udstilling fyldt med værker, der betager. Men man bliver rasende over, at så mange af de fremragende kunstnere er så lidt kendte, som de er."

Weekendavisen

"Pragtudstilling. De kvindelige kunstnere tog selv friheden til at udfolde sig som kunstnere i en tid, hvor det var langt sværere for en kvinde end en mand, og de kom derfor også til at stå i skyggen af deres mandlige kolleger. Udstillingen giver dem friheden tilbage. Bedre sent end aldrig."

Berlingske

"En udstilling, der på alle måder er øjenåbnende. Det kvindelige blik er mageløst og nødvendigt."

Skånska Dagbladet

"Overvældende og mildt sagt forbløffende, at disse fantastiske kvindelige surrealister så længe er blevet forbigået. Det er en perfekt disponeret udstilling, der hele tiden veksler mellem det velkendte og aha-oplevelserne."

Kristeligt Dagblad

"Louisiana trækker en række kvindelige avantgardekunstnere frem af glemslen med fortræffelig ny udstilling. Blandt meget andet minder "Fantastiske kvinder" om, at kunsthistorien ikke er statisk."

expressen

"Noget af det mest betagende, der er er at se lige nu - og lige så fascinerende værkerne er i sig selv, lige så fascinerende er det at få indblik i disse kunstneres liv og relationer."