Gå til hovedindhold

EYE ATTACK

Op Art og kinetisk kunst 1950 - 1970

4.2.2016 - 5.6.2016

Med den første større præsentation af Op Art og kinetisk kunst i Skandinavien i mere end 50 år, så Louisiana med nye øjne på en kunstretning, der fortsat fremstod overraskende direkte i sit "angreb" på vores syns- og sanseapparat.

Eye Attack satte fokus på en bred international strømning i den moderne kunst – Op Art og kinetisk kunst – som gik målrettet efter at påvirke vores sanseapparat. Her var tale om en kunstform, der som søgte at vise direkte tilbage på os selv som sansende væsener – med al den usikkerhed og ustabilitet, som fulgte med.

I dag er disse værkers direkte henvendelse til sanserne usvækket. Selv om den kinetiske og optiske kunst udsprang af en bestemt tid, der foregriber den digitale æra, var det tydeligt at se i hvor høj grad denne kunst har påvirket vores verden. Og tydeligt, hvordan den stadig satte friske spor i den helt nutidige billedkunst og visuelle kultur.

Udstillingen omfattede ca. 100 værker af over 40 kunstnere.

Knud Højgaards Fond og Beckett-Fonden støtter Eye Attack udstillingen

DYNAMISK SANSNING AF VERDEN

Op Art (en forkortelse af Optical Art, dvs. optisk kunst) og kinetisk kunst (af græsk kinētikos, vedr. bevægelse) brød frem i midten af 1950’erne og havde sin storhedsperiode i 1960’erne. Der er tale om kunstretninger, som udviklede sig side om side og som etablerede sig internationalt på tværs af politiske og kulturelle sammenhænge. Kunstnerne var optaget af videnskab, ny teknologi og perceptionspsykologi – og vendte ryggen til gammeldags historiefortælling og romantisk følsomhed.

En dynamisk sansning af verden står i centrum for såvel optisk som kinetisk kunst. De er fælles om et abstrakt, geometrisk formsprog og anvendelse af nye industrielle materialer og teknikker og dyrker det anti-statiske og af den umiddelbare sanseoplevelse.

'Bevægelse' er et kodeord: Bevægelse som optiske illusioner på maleriets todimensionelle flade. Bevægelse i den tredimensionelle skulptur. Bevægelse i vores øjne, hjerne, krop – og bevægelse i de gammeldags idéer om kunstværket som et statisk og autonomt udsagn.

1950-1970

Science fiction film, stregkode, DNA, Sputnik, Kennedy... få et hurtigt overblik over den periode, Op Art og kinetisk kunst udspringer af og præger

overblik over Op Art

Tine Colstrup, den ene af Eye Attack-udstillingens to kuratorer, giver her en video-tour i udstillingens mange værker, kunstnere og temaer. Hør bl.a. om Bridget Riley - en helt central figur i strømningen, 'environments'- de rumlige kunstværker som periodens kunstnere udviklede - og ikke mindst den visuelt eksperimenterende periode 1950-1970, som Op Art og kinetisk kunst udspringer af. Se med og lad dig optisk opsluge af værkerne i videoen her.

MODERNE FOLKELIGT GLOBALT

De kunstnere, som arbejdede med Op Art og kinetisk kunst, var inspireret af periodens teknologiske landvindinger og dens cool, industrielle materialer og æstetik. Kunsten skulle bringes i sync med den moderne virkelighed – og være tilgængelig for alle. Derfor finder man ikke et bestemt indhold eller budskab i deres værker, for det vigtige var, at de skulle kunne opleves umiddelbart og uden særlige forkundskaber – et ønske om at demokratisere kunsten og gøre den tilgængelig for alle på tværs af nationalitet og sociale skel.

SORT-HVIDE EFFEKTER

Selv om Eye Attack startede og sluttede med en farverig, rumlig installation i museets glaskorridorer – så åbnede selve udstillingen faktisk i sort og hvid. Mange af strømningens kunstnere fravalgte nemlig farven og arbejdede med nye materialer og visuelle effekter i sort-hvid eller monokromt. Sort-hvid er den hårdest mulige kontrast og dermed særdeles effektiv i forhold til at skabe optiske effekter med maksimal virkning.

I denne del af udstillingen blev vi samtidig præsenteret for mange andre af strømningens kendetegn og virkemidler: Geometri og systematik; all-over-mønstre og brugen af enkle elementer, der i gentagelser og forskydninger skaber dynamiske overflader og øje-stressende virkninger; en prædigital pixelæstetik; industrielle materialer som plastik, aluminium og plexiglas, og i det hele taget overflader renset for spor af kunstnerens (h)ånd.

RILEY OG VASARELY

Selv om Eye Attack præsenterede værker af mere end 40 kunstnere, er det rimeligt at pege på to navne, der har en helt central betydning for denne kunst – og dermed også er i fokus på udstillingen. Det drejer sig om britiske Bridget Riley (f. 1931) og ungarske Victor Vasarely (1906-1997).

Bridget Riley – der i øvrigt gæstede Louisiana til åbningen af udstillingen – står som en hovedfigur i den perceptuelle kunst i 1960’erne. Især hendes sort-hvide malerier skabt mellem 1961 og 1967 er ikoniske for Op Art-bevægelsen.

Med klinisk præcision er Bridget Rileys billeder struktureret, så de går direkte i synsnerven og sender øjnene – hvilket vil sige hjernen – på overarbejde i de optiske spil mellem stabilitet/instabilitet og flade/rum. Vi oplever fænomener, der slet ikke findes i billederne, men udelukkende opstår som effekter i hjernens behandling af synsindtrykket: pulserende bevægelser eller glimt af farver mellem linjerne.

Victor Vasarely kaldes ofte ”Op Art’ens far”. I sort-hvide malerier rendyrkede han fra starten af 1950’erne sit abstrakte billedsprog, som han selv betegnede ’plastisk’ og ’kinetisk’. Dernæst inddrog han også farver i sin nærmest videnskabelige udforskning af optiske illusioner af bevægelse og rumlighed i fladen. Billederne buler både ind og ud; Vasarely ville skabe billeder med en tidslig og dynamisk dimension, hvor ting ’foregår’.

INTERAKTION OG BEVÆGELSE

Eye Attack præsenterede også eksempler på kinetiske relieffer. Reliefferne, der bl.a. er signeret af de venezuelanske kunstnere Carlos Cruz-Diez (f. 1923) og Jesús Rafael Soto (1923-2005), vidner om periodens eksperimenter med materialer og teknikker, men også ideen om at indtænke beskuerens bevægelse foran værkerne som et afgørende element. Værkerne kunne ses fra flere vinkler og realiseres først, når beskueren bevæger sig foran dem.

Når man bevægede sig ned ad trapperne i Vestfløjen, mødte man herefter bl.a. to af de såkaldte environments – desorienterende rum-installationer med elastikker og spejle, skabt af italienske Gianni Colombo (19937-1993) og argentinske Julio Le Parc (f. 1928).

I underetagen
sås en række værker, der mere lignede mærkelige maskiner end traditionel kunst. Materialerne kom fra det moderne hverdagsliv: spejl, aluminium, plexiglas og plastik. Flere af værkerne inkorporerede elektrisk lys – et dynamisk element, som kunne fange vores øjne og ramme det omgivende rum med lys- og skyggeeffekter. Selvom overfladerne er hårde og bevægelserne er mekaniske, dyrkede kunstnerne også den skønhed, som kunne opstå i de nye materialer.

I Louisiana Biograf vistes en dokumentarfilm af den amerikanske instruktør Brian de Palma, der fortalte om den legendariske udstilling ’The Responsive Eye’ på MoMA i New York i 1965 – hvor Op Art fik sit egentlige gennembrud i offentligheden.

PIXELS SPEJLE LYS FARVE

Den interaktion mellem værk og beskuer, som kunstnerne i den optisk-kinetiske strømning stræbte efter, kommer særligt til udtryk i de såkaldte environments. Der er tale om en type værker, som for alvor vandt frem i 1960'erne, og som frigør os fra rollen som passive beskuere. Her tager vi selv aktivt del i kunsten ved at træde ind i den med vores krop og alle vores sanser.

Fælles for de fem environments, der vistes på udstillingen, var at de sigtede efter at forstyrre vores fornemmelse af klart overblik og stabil rumfornemmelse. Både syn og balance påvirkedes – med flimrende pixels, spejle, lys og farve.

Mens tre af disse environments var i selve udstillingen, kunne man møde de andre to i museets glaskorridorer, nemlig væggen tapetseret med flimrende farvepixels af franske Francois Morellet (f. 1926-2016) og det farvede gangforløb Chromosaturation af venezuelanske Carlos Cruz-Diez (f. 1923). Sidstnævnte er et koncept, der stammer fra 1965, og siden har været vist i forskellige sammenhænge og til udstillingen blev genskabt og tilpasset specielt til Louisiana.

ANMELDELSER

Politiken

"På Louisianas nye udstilling udsættes din synssans for et mindre bombardement af godt hundrede værker fra den optiske og kinetiske kuns...kort sagt: Dine øjne kommer ikke til at kede sig."

Børsen

"Dynamisk og super aktuel udstilling med Op Art og kinetisk kunst på Louisiana"

Berlingske

"Udstillingen er en storartet præsentation af en epokes kunstneriske bestræbelser på at frembringe et nyt maleri."

Kristeligt Dagblad

"Udstillingen [viser] at Louisiana....stadig er cool, moderne og nu tilmed retro."

Dagens Nyheter

"Louisiana har alt dét med, man kan ønske sig - ud over klassikere som Riley og Vassarely venter et helt felt af kunstnerskaber, som i tidens løb er blevet nedsænket i ufortjent og utilgivelig glemsel. Eye Attack er en storslået revanche for Op-kunsten."

Sydsvenskan

"En visuelt højspændt præsentation, som er et Louisiana i topform værdigt... her er både historien, bredden og mesterværkerne, men også nye bekendtskaber, spektakulære installationer og et smittende godt humør. Her når denne oversete periode et nyt publikum og tager en velfortjent revanche."