Gå til hovedindhold

BEING THERE

10.10.2017 - 25.2.2018

Et møde med ti yngre, internationale samtidskunstnere, der på hver deres måde og i vidt forskellige medier – video, installation, maleri og skulptur – forholder sig til livet i en tid, hvor det fysiske og digitale smelter stadig tættere sammen.

Det digitale fylder stadig mere i vores tilværelse, og det betyder, at begreber som krop, maskine, liv, død, socialitet, isolation, natur og tid er under forandring og får ny betydning. Samtidig synes forestillingen om, at der findes en fysisk verden, som er virkelig, og en tilsvarende digital verden, som er uvirkelig, under hastig nedbrydning.

BEING THERE præsenterer en række kunstnere, der er optaget af, hvordan disse forandringer påvirker os, hvordan vi lever med hinanden og med os selv, og hvordan vi navigerer mellem ruinerne af en gammel verden og byggestenene til en ny.

I udstillingens ni scenarier vikler det fysiske og det digitale sig ind og ud af hinanden. Der er ingen klar sondring mellem, hvor det ene holder op og hvor det andet begynder. Måske kan vores tilværelse lige nu bedst beskrives som dét at have en fod permanent i hver lejr – en tilstand af både nærvær og fravær, som udstillingens titel, BEING THERE, angiver.

C.L. Davids Fond og Samling støtter udstillingen BEING THERE.

 OPLEV BLANDT ANDET:

Lizzie Fitch / Ryan Trecartin
Lake Anticipation, 2016

Pamela Rosenkranz
Anamazon (Into the Land), 2017

Cécile B. Evans
Hyperlinks, 2014

Ed Atkins
Ribbons, 2014

Ian Cheng
Emissary Sunsets The Self, 2017

Louisa Gagliardi
Living Downstream, 2017

10 kunstnere - 9 universer 

Skarpe, profetiske, humoristiske, underfundige og foruroligende: BEING THERE består egentlig af ni vidt forskellige rumlige installationer, hvoraf de fem er skabt til udstillingen og to af de andre for nylig er erhvervet til Louisianas samling. 

Værkerne er skabt af en række fremtrædende yngre aktører på den globale kunstscene: Lizzie Fitch og Ryan Trecartin, Ian Cheng, Pamela Rosenkranz, Hannah Levy, Ed Atkins, Cécile B. Evans, Louisa Gagliardi, Dora Budor og Bunny Rogers. Læs mere om de enkelte kunstnere herunder.

BUNNY ROGERS (USA, 1990) 
I installationen Leda (Painted and Erased) iscenesætter Bunny Rogers et selvbestaltet minde for en afdød highschool elev. Kunstneren skaber et billede af en kollapset virkelighed mellem en fysisk og en virtuel eksistens ved at koble et fladt tegneserieunivers med en række genstande i detaljeret håndværk. Værket er lavet til udstillingen.

LOUISA GAGLIARDI (Schweiz, 1989)
Installationen Living Downstream illuderer en nattescene, hvor en række malerier af lanterner og tavse menneskeskikkelser indgår. Gagliardi maler i computeren, printer derefter malerierne ud, hvorefter hun påfører dem forskellige lag af stoflighed. Værkerne er lavet til udstillingen.

IAN CHENG (USA, 1984)
I Emissary Sunsets the Self følger vi et væsen, der uophørligt og uden ende navigerer i en ukendt og uforudsigelig verden. Det er en live-simulation. Det vi ser, opstår idet vi kigger på det – og viser sig aldrig på lige samme måde igen. Med kunstnerens egne ord er det som ”a computer game that plays itself”.

DORA BUDOR (Kroatien, 1985)
Værket Year Without A Summer (Panton’s Diversion) forbinder sjældne readymade Verner Panton-moduler, designet i 1960’erne, med et askefald, der langsomt dækker modulerne. Askefaldet udløses af en teknologi, der registrerer besøgendes lyde i rummet. Værket er lavet til udstillingen.

CÉCILE B. EVANS (USA/Belgien, 1983)
I værket Hyperlinks fra 2014 møder vi en række væsener, der kun lever i computeren: en japansk hologram-popstjerne, en fobiramt youtuber, en usynlig kvinde og en række andre skikkelser. Hovedpersonen er avataren Phil, som til forveksling ligner en berømt og afdød skuespiller.

HANNAH LEVY (USA, 1991)
I Hannah Levys fire værker (tre af dem lavet til udstillingen) er kroppen koblet med maskinen. Værket Untitled viser en silikoneafstøbning af et sæt iPhone-høretelefoner i nærbillede, som et par hænder kærtegner. Det antager næsten karakter af en seksualundervisningsvideo, da såvel høretelefonernes farve og form som hændernes behandling af dem giver klare associationer til det kvindelige kønsorgan.

ED ATKINS (Storbritannien, 1982)
I Ed Atkins’ installation Ribbons er det kroppen, der er i centrum – en ode til kødelighed og forgængelighed, beskrevet ved hjælp af glatte, digitalt frembragte billeder. Her møder vi Dave, en avatar, der synes fanget i en skærsild af gentagelser og kedsomhed.

PAMELA ROSENKRANZ (Schweiz, 1979)
Anamazon (Into the Land) kombinerer et gitter af et kraftigt grønt og blåt LED-lys, der indhyller og overvælder beskueren sammen med lyde fra Amazonas regnskov, spillet baglæns på Amazon Echo højtalere, samt en stor bunke jord, terra preta, oprindeligt et særligt frugtbart jordprodukt fra Amazonas. Værket er lavet til udstillingen.

LIZZIE FITCH / RYAN TRECARTIN (begge USA, 1981)
Lizzie Fitch og Ryan Trecartins installation Lake Anticipation er et landskab, hvor sterile kontorreferencer er koblet med et naturlignende, træbevokset miljø. Det danner ramme om en film, hvor vi følger forskellige grupper i et forladt frimurertempel, hvor de næsten uafbrudt snakker og kommenterer det, de (ikke) oplever.

MØD KUNSTNERNE PÅ LOUISIANA CHANNEL

Dora Budor: Acting Things

Hannah Levy: A design purgatory

Ian Cheng: Portal to infinity

Cécile B. Evans: The Virtual is Real

Louisa Gagliardi: Longing for Something Else

Ed Atkins: Something is Missing

Anmeldelser

Jyllands-Posten

"Fremtidens kunstform er lige så fascinerende og bjergtagende som klassikerne: 10 yngre kunstnere viser på Louisiana på fornem vis, at vi ikke har grund til at frygte den digitale revolution."

Politiken

"En ekstatisk, smagfuld og overraskende seværdig oplevelse – det er lidt som at se sin bedstemor trippe på ecstasy."

elektronista.dk

"Ses vi på Louisiana til overvældende, smukke, tankevækkende og morsomme værker om vores fortid, nutid og fremtid?"

Weekendavisen

"Udstilling på Louisiana fanger følelsen af en flaksende tilværelse mellem to verdner, en fysisk og en digital."