Gå til hovedindhold

STØT LOUISIANAS SAMLING

Hjælp os med at støtte den fortsatte udvikling af Louisianas Samling. Du kan glæde dig over, at dit bidrag – som er fradragsberettiget – er med til at fremtidssikre museet på et højt internationalt niveau. Samlingen er nemlig af afgørende betydning for Louisiana og dermed for dig som gæst. Tak for hjælpen – den kommer alle til gode.

STØT MED SKATTEFRADRAG

Du kan støtte kunsten på Louisiana med kr. 200, kr. 500 eller kr. 1000 og få skattefradrag for dit støttebeløb, hvis du angiver dit CPR / CVR nummer.
Louisiana sørger for indberetningen til SKAT og garanterer fuld diskretion og sikker opbevaring af alle personlige data. 

VÆLG STØTTEBELØB

Har du spørgsmål eller er i tvivl om noget,
kan du kontakte Louisiana Økonomi og Administration, Jørgen Larsen,
på tel +45 4919 0719 eller mail jla@louisiana.dk.
Du får skattefradrag for dit støttebeløb, hvis du angiver dit CPR/CVR nummer. Louisiana sørger for indberetningen til SKAT og garanterer fuld diskretion og sikker opbevaring af alle personlige data.

YOKO ONO
VERTICAL MEMORY

Siden den store udstilling i 2013 med Yoko Ono har Louisiana ønsket, at denne avantgarde-kunstner og pionér inden for en lang række kunstneriske felter skulle være repræsenteret i Samlingen. Det er nu lykkedes, takket været bl.a.donationer via louisiana.dk at erhverveVertical Memory, som her ses i baggrunden t.v. Vertical Memory præsenteres på udstillingen Illumination.

Vertical Memory (1997) var med på sommerudstillingen i 2013 på Louisiana. Det består af 21 indrammede tryk med ledsagende tekster. Om værket fortæller Yoko Ono selv:

”Værket blev til ved at sammensætte fotografier af min far, min mand og min søn. Jeg udvalgte fotos, hvor de så i samme retning, lagde dem oven på hinanden og lod dem flyde sammen. Hvert foto viser den mand, der var der for mig på et tidspunkt, hvor jeg gennemgik en vigtig fase i mit liv.” 

EN 'LOVE BOMB' ER LANDET

Et 'kærlighedsmissil’ fra 1964 af den østrigske kunstner Kiki Kogelnik(1935-1997,er det første værk, Louisiana har kunnet erhvervet med hjælp fra bl.a. de donationer, der er kommet via hjemmesiden. Hermed er det lykkes at føje et vigtigt værk af en kvindelig kunstner til museets fornemme samling af Popkunst.

ET GENSYN MED LOUISIANA SAMLINGENS VENNER

Louisiana havde "i gamle dage" en forening af relativt få dedikerede "brugere", der hvert år skænkede et beløb til kunstkøb. Da venneskaren siden er vokset betragteligt, og da lovgivningen tilmed gør støtten fradragsberettiget, mener vi tiden er inde til et gensyn med Louisiana Samlingens Venner. På Louisiana har vi altid opfattet museet som gæsternes museum, og derfor opfordrer vi til at benytte støtteformularen her på siden – erhvervelsen af ny kunst til Samlingen ligger også lidt i dine hænder.

Når et værk udstilles på museet vil vi takke Louisiana Samlingens Venner.

GAVMILDHED ER EN GRUNDSTEN FOR MUSEET

Hvert år bruger Louisiana mange penge til køb af kunst, og dét selv om der faktisk ikke står penge til kunstkøb på museets konto, når året begynder. Her er vi helt afhængige af andre folks generøsitet – af de danske fonde og privatpersoner, der ved, hvor nødvendigt det er at erhverve nye værker, hvis man vil være med og udvikle sig som moderne kunstmuseum.

Dette har været gældende gennem hele museets levetid, og det er derfor, Louisiana i dag kan vise værker af Warhol, Rauschenberg, Richter, Moore, Calder, Giacometti, Kirkeby, Avedon, Kusama og mange flere.

Værker, der vises permanent eller i forskellige ophængninger året rundt, og som Louisiana i høj grad bruger til at bytte med, så der kan indlånes kunst til de store udstillinger. Det er denne tradition og indsats, vi nu lægger op til, at du kan blive en del af.