Gå til hovedindhold

Persondatapolitik

Louisiana Museum of Modern Art er optaget af løbende at håndtere personoplysninger både sikkert og seriøst og efter de nyeste gældende internationale regler. På denne side kan du få et overblik over, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter personlige oplysninger.

Louisiana Museum of Modern Art er dataansvarlig for modtagelsen og behandlingen af personlige oplysninger, som vi indsamler til en række forskellige formål (se herunder). Derfor har vi vedtaget denne privatlivs-beskyttelsespolitik, der har til formål at give et overblik over, hvilke oplysninger, vi indsamler om dig, og hvad vi bruger dem til.

Vi informerer også om retsgrundlaget for vores behandling af disse personoplysninger og om de rettigheder, du har. Samtidig sikrer vi naturligvis, at dine persondata behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Skulle du have brug for yderligere information eller oplysninger, er du velkommen til at kontakte os. Kontaktinfo finder du nederst på denne side.


DERFOR INDSAMLER, BEHANDLER OG OPBEVARER VI PERSONDATA
Louisiana Museum of Modern Art indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om navn, adresse, telefon nummer og e-mail adresse i forbindelse med følgende formål:

  • Events
  • Klubmedlemskab (Bemærk, at vi her også registrerer fødselsdato for medlemskab af typen U27 samt medlemskaber med pensionistrabat)
  • Køb af billetter
  • Nyhedsbreve

Retsgrundlaget for behandling af disse oplysninger sker i henhold til Justitsministeriet Databeskyttelsesforordnings art. 6, stk. 1 litra b

Vi anvender også dit navn og e-mail for i øvrigt at kunne komme i kontakt med dig.

Herudover indsamler vi dine personoplysninger til brug for interne markedsundersøgelser, markedsføring og statistik. Ydermere foretager vi videoovervågning på museets område i henhold til gældende regler. Disse optagelser gemmes i 30 dage.

 

VIDEREGIVER VI DINE OPLYSNINGER?
Nej, som udgangspunkt videregiver vi ikke de oplysninger, vi indsamler om dig. Dog kan personoplysninger i visse tilfælde overlades til eksterne samarbejdspartnere, når vi beder disse partnere behandle oplysningerne på vores vegne. Disse virksomheder er databehandlere og behandler kun data efter vores instruks. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andre formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt tavshedspligt. Vi har derfor indgået skriftlige aftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

Derudover videregiver vi ikke dine oplysninger til tredje parter, medmindre vi ved lov eller myndighedspålæg måtte blive forpligtet hertil, eller vi har aftalt det med dig.


HVOR LÆNGE OPBEVARER VI DINE DATA?
Vi sletter dine persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling. I hvert tilfælde vil det være, når den indgåede aftale er afsluttet. Dog gælder det for medlemskaber af Louisiana Klubben, der ikke er opsagt men udløbet, at vi bevarer data i yderligere 2 år for at gøre en evt. genoptagelse af medlemskabet lettere.

Dokumentations og opbevaringskrav efter Regnskabsloven indebærer, at vi i hvert fald skal gemme oplysninger om økonomiske transaktioner i 5 år jf. bogføringsloven.


HVORDAN BESKYTTER VI DINE DATA?
På Louisiana Museum of Modern Art har vi vedtaget et internt regelsæt om informationssikkerhed. Dette regelsæt indeholder en række instrukser og foranstaltninger, der til enhver tid skal sørge for at beskytte dine persondata mod at gå tabt eller blive ændret og som samtidig betyder, at uvedkommende ikke kan få adgang eller kendskab til dem.


SØGER DU JOB PÅ LOUISIANA?
Søger du et job på Louisiana og vil du vide mere om, hvordan vi behandler personlige oplysninger i forbindelse med rekruttering kan du læse vores særlige persondata politik på området på denne side.


HVILKE RETTIGHEDER HAR DU SELV?
I følge Databeskyttelsesforordningen har du selv en lang række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. De indebærer bl.a.: 

  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi opbevarer om dig.
  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Du har ret til at anmode om at få slettet oplysninger om dig,
  • Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
  • Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.


VIL DU VIDE MERE?
Vi håber, at du på siden her har fundet tilstrækkelig og klar information om vores behandling af dine persondata. Skulle du have spørgsmål eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os:

Louisiana Museum of Modern Art
Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk
CVR: 21358010
Telefonnr.: 49190719
att. IT-Chef Søren Brorsen
Mail: sbr@louisiana.dk