Louisianas Arkitektur
Louisiana betragtes som et hovedværk i dansk modernistisk arkitektur. Stilen er rundet af de sene 1950'eres diskrete modernisme og museet fremtræder som et horisontalt og lavmælt bygningskompleks, der føjer sig intimt og yndefuldt ind i landskabet.
Det er netop det uhøjtidelige ved Louisianas arkitektur, der først springer i øjnene ved et besøg. Da museets grundlægger Knud W. Jensen i midten af 1950'erne bad arkitekterne Jørgen Bo og Wilhlem Wohlert om at opføre et museum med udgangspunkt i den gamle herskabsvilla, var det netop deres grundidé at sammentænke arkitekturen med naturen.
SYV ETAPER ÉN HELHED
Louisiana er udvidet betragteligt siden åbningen i 1958, i takt med de voksende ambitioner og stedets popularitet. De i alt syv udvidelser/ombygninger har alle været forestået af arkitekterne Bo og Wohlert – fra og med Østfløjen suppleret af arkitekt Claus Wohlert. Dermed har det været muligt at fastholde den oprindelige grundidé og passe et stadig større Louisiana fornemt ind i terrænet, træer, plæner mm. Museet tager sig derfor fortsat ud som en helhed, hvor samspillet mellem arkitektur, park og natur skaber en særlig klangbund for Louisiana-besøget.
1958 NORDFLØJEN
Det første Louisiana, der åbnede for publikum i 1958, bestod af en række glaskorridorer og tre "pavilloner", der forbandt den gamle villa med et cafeteria – og dermed kigget ud over vandet. Dette forløb, der omfatter Giacometti-salen og Jorn-rummet betegnes som Nordfløjen.
1966-1976 VESTFLØJEN OG KONCERTSALEN
Louisiana sprængte hurtigt rammerne. Allerede i 1966 og 1971 blev museet udvidet med de to etager af Vestfløjen. I 1976 fulgte så Koncertsalen, hvis akustik og atmosfære gør den særlig velegnet til kammerkoncerter. Salen har også altid været stedet, hvor Louisiana har inviteret til debatter, foredrag og andre arrangementer. Stolene i koncertsalen er designet af Poul Kjærholm og endevæggene udsmykket med malerier skabt til rummet af Sam Francis.
1982 SYDFLØJEN
Med Sydfløjen fik Louisiana tilført udstillingsrum med større loftshøjde og rummelighed end i de hidtidige bygninger. De høje rum fremhæver kunstværkernes kvaliteter, idet de får rigeligt plads omkring sig og optimalt dagslys. Sydfløjen er bygget ind i terrænet for på den måde at fastholde Louisianas horisontale skala.
1991 ØSTFLØJEN/GRAFIKFLØJEN
Denne udvidelse betød, at museets bygninger blev forbundet i en tilnærmet cirkelform. Grundplanen blev væsentligt forbedret, og man kan nu komme hele vejen rundt på en vandring, hvor man snart er koncentreret om kunstværkerne, snart kobler af ved udsynet til parken eller Sundet. Den underjordiske Østfløj betegnes også Grafikfløjen, da den giver mulighed for at udstille tegninger og grafik, der ikke må udsættes for dagslys. Af samme grund bruges fløjen ofte også til udstilling af foto-, video- og lyskunst. Østfløjen munder ud i Store Sal, der ligger under Calder-terrassen.
1994-1998 BØRNEHUSET OG BUTIK
Med Børnehuset fik Louisiana en enestående ramme om museets aktiviteter for børn og unge. 1998 blev der foretaget en udvidelse for at forbedre museets publikumsfaciliteter. Samtidig fik Louisiana Butik bedre pladsforhold.
2003-2006 MODERNISERING
Louisianas arkitektur er kendt for de diskrete pavilloner og halvt gennemsigtige glaskorridorer. Men ikke mindst de mange vinduer stiller enorme krav til sikkerhed og klimastyring - og dét i et omfang, man ikke havde mulighed for at forudse ved museets åbning. For fortsat at kunne præsentere publikum for de allerbedste af tidens værker er det afgørende, at huset lever op til de skrappeste gældende normer og krav. Fra 2003 til 2006 gennemførtes derfor en omfattende modernisering, der uden at røre ved bygningernes æstetiske integritet og lethed har forsynet Louisiana med alt til faget hørende teknologi og sikret stedet som mødested for mennesker og kunst langt ind i det 21. århundrede. Moderniseringen blev med et trecifret millionbeløb sikret af såvel private midler som et ekstraordinært tilskud fra Kulturministeriet.
NORDFLØJEN
Et særligt kendetegn ved det første Louisiana-byggeri er rækken af glaskorridorer. De forbinder ikke bare udstillingsrummene, men knytter også ude og inde sammen på en helt særlig måde, så gæsten nærmest får fornemmelsen af at gå midt i naturen.
NORDFLØJEN
Undervejs i det oprindelige forløb fra 1958 udvider glasgangene sig og bliver til egentlige udstillingsrum. Det første af slagsen, vender ud mod Kirkesøen, og er et betagende smukt rum i to etager, der rummer hovedparten af museets Giacometti-samling.
NORDFLØJEN
Jorn-rummet er det sidste og bredeste udstillingsrum i Nordfløjen. Herfra går man rundt om hjørnet og er nået frem til et endemål for den oprindelige Louisiana-tur, nemlig cafeen.
VESTFLØJEN
Museets første udvidelse efter åbningen, øverste etage af Vestfløjen, stod færdig 1966. Hermed blev der helt andre muligheder for at vise de store, klassiske udstillinger. I dag bruges fløjen til udstillinger og præsentationer af Samlingen.
VESTFLØJEN
Allerede få år efter indvielsen blev Vestfløjen udvidet med en underetage, der gav mere udstillingsplads og samtidig rummer Louisiana Biograf.
KONCERTSALEN
Indviet i 1976 og stedet, hvor Louisiana siden har inviteret til klassiske koncerter, debatter, foredrag og andre arrangementer. Stolene, designet af Poul Kjærholm, og de store malerier af Sam Francis er skabt specielt til dette rum.
LOUISIANA CAFE
Helt fra starten lå det klart, at museet skulle have et cafeteria med den bedst mulige udsigt – noget ganske revolutionerende i samtiden. Navnet er siden ændret til Louisiana Cafe, men udsigten er stadig den smukkest tænkelige.
SYDFLØJEN
Udefra aner man dårligt nok, at Sydfløjen blev opført for at føje en række højloftede udstillingsrum til museet. Bygningerne er nemlig lagt ind i det stærkt stigende terræn.
SYDFLØJEN
Større formater og nye udtryksformer – som f.eks. installationer – kaldte i stigende grad på mere plads, hvilket førte til opførelsen af Sydfløjen med de højloftede rum med store, reelle væg- og gulvflader. Fløjen åbnede i 1982.
SYDFLØJEN
Øverst munder Sydfløjen ud i en udsigtspavillon, kaldet Pauserummet, med en betagende udsigt. Her finder man Elmgreen & Dragsets vippe, der trænger gennem et af de store panoramavinduer. Den blev lavet særligt til dette rum i 1997.
ØSTFLØJEN
Med åbningen i 1991 af den underjordiske Østfløj - også kendt som Grafikfløjen, da den kunstige belysning er ideel til at vise kunst på papir, foto og grafik – blev det muligt at gå hele museet rundt uden at være tvunget tilbage eller til at gå gennem parken.
ØSTFLØJEN
Adgangen til Østfløjen sker i hver ende gennem en glaspavillon. Den ene fungerer i dag som del Louisiana Cafe, mens den anden, oprindelig en slags vinterhave, er permanent ramme om Wessel Bagges samling af præcolumbianske genstande.
LOUISIANA BØRNEHUS
Børn har været budt velkommen på Louisiana lige fra museets tidligste år, hvor der var indrettet børnerum i Den Gamle Villa. I efteråret 1994 fik børnene deres helt eget hus i tre etager med udsigt over og udgang til Søhaven.
LOUISIANA BUTIK
I forbindelse med den sidste udvidelse i 1998 blev der også plads til at skabe bedre rammer for Louisiana butik og dermed salget af bl.a. bøger og plakater.
JØRGEN BO & VILHELM WOHLERT
Da Knud W. Jensen overtog ejendommen i 1955, forestillede han sig i begyndelsen, at det nye museum skulle bestå af den Gamle Villa og en separat udstillingspavillon yderst på skrænten ud mod Øresund. Men i samarbejdet med de to arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert opstod ideen om, at bygningerne skulle forbindes på en sådan måde, at det for den besøgende ville opleves som en "overdækket spadsertur" gennem parken.
"Det var," skriver Knud W. Jensen i forbindelse med museets 40 års jubilæum, "en ideel placering for et museum, men grunden stillede sine krav og blev på en måde vores arbejdsgiver, som suverænt bestemte, hvor bygningerne skulle ligge og skulpturerne placeres."
Selve byggeriet gik i gang i midten af 1956 og varede frem til museets åbning i 1958. Bo og Wohlerts oprindelige formsprog kendetegnes af de lange, hvidmalede mure, synlige konstruktioner, laminerede trælofter og dybrøde klinkegulve. Og så naturligvis af de store glaspartier, der åbner ud til omgivelserne og bidrager til en helt særlig arkitektonisk lethed.
Inspirationen hentede de to arkitekter fra begge sider af Stillehavet. Wohlert havde været på studieophold på University of California at Berkeley og havde her haft lejlighed til at studere træhusene i San Francisco-bugten, den såkaldte Bay Area-arkitektur. Men Louisiana har også tydelige referencer til den traditionelle enkelhed i japansk byggeskik, som det på fornem vis lykkes at omplante til danske forhold. Det er blevet sagt, at to forhold fra begyndelsen var afgørende for Louisianas arkitektur, nemlig sammenhæng og skånsomhed.
JØRGEN BO (1919-1999). Afgang fra kunstakademiets arkitektskole i 1941, udnævnt til professor samme sted 1960. Ud over det mangeårige samarbejde omkring opførelsen og udvidelsen af Louisiana, tegnede han med Vilhelm Wohlert blandt meget andet også Danmarks ambassade i Brasilien, 1972–74, samt Kunstmuseet i Bochum, Tyskland, 1978-83. Med Karen og Ebbe Clemmensen opførte han Blågård seminarium i Gladsaxe, 1962–66, og med Anders Hegelund som associeret arkitekt IBMs danske hovedkvarter i Lundtofte, 1970–72. Jørgen Bo modtag en stribe hædersbevininger, bl.a. Eckersberg-medaljen i 1959 og C. F. Hansen-medaljen i 1983.
VILHELM WOHLERT (1920-2007). Uddannet på kunstakademiets arkitektskole, elev af Kaare Klint. Afgang i 1944, professor i bygningskunst 1968-86. Som selvstændig arkitekt forestod han opgaver af vidt forskellig art, bl.a. i 1956–58 ombygning af Ny Carlsberg Glyptotek (s.m. Viggo Sten Møller). Blev siden fast arkitekt for Ny Carlsbergfondet. Foruden Louisiana-samarbejdet med Jørgen Bo, opførte makkerparret også Kirstineparken i Hørsholm og Piniehøj i Rungsted. Han tegnede flere kirker og – med ægteparret Exner – også Frederik 9.s begravelsesplads ved Roskilde domkirke. Spillede en vigtig rolle i bestræbelserne for at bevare gammel, dansk bygningskultur. Forestod talrige restaureringer, bl.a. af Chr. 7.s Palæ på Amalienborg og Københavns Domkirke. Tildelt bl.a. Eckersberg-medaljen 1958 og Træprisen (for Louisiana) samme år samt C. F. Hansen-medaljen i 1979.
JEAN NOUVEL OM LOUISIANA
I 2005 gæstede den franske stjernearkitekt Jean Nouvel museet med udstillingen 'Jean Nouvel - Louisiana Manifest'.
Nu, ti år senere, har Nouvel besøgt Louisiana igen. Her fortæller han om, hvordan han synes det hele - arkitektur, natur og kunst - hører sammen på Louisiana.