Gå til hovedindhold

GIACOMETTI SALEN

Alberto Giacomettis værker udgør et absolut tyngdepunkt på Louisiana. Museets store samling af hans originale skulpturer – også målt på internationalt plan – spiller nærmest mirakuløst sammen med Bo og Wohlerts arkitektur. Salen i to plan, der rummer hovedparten af de store Giacometti-figurer, er oprindelig ikke bygget til formålet, men alligevel føles det, som om de her er "kommet hjem".

EN FLOK GRINEBIDERE ER MIDLERTIDIGT RYKKET IND

Man kan ikke undgå at bemærke, at Giacomettis ikoniske Gående mand og Stående kvinde for tiden har forladt deres faste pladser i rummet. De er rykket til Schirn Kunsthalle i Franfurt, hvor de kan ses på Giacometti-Nauman udstillingen indtil januar 2017. I mellemtiden kan man i Giacometti Salen opleve et andet meget populært Louisiana-værk, spanske Juan Muñoz’ (1953-2001) figurgruppe Half Circle.

Værket Half Circle er fra 1997 og i sin guide til museet, beskriver direktør Poul Erik Tøjner det således: "Vi går rundt om halvcirklen af kinesere, måske træder vi ind i den, men vi kan ikke rigtig blive en del af gruppen. På den anden side kan vi heller ikke bare stå dér og glo alt for længe. Og blive gloet på, i sidste ende. De skraldgriner, nogle af kineserne, og fælles for dem er, at de kommunikerer med hinanden på livet løs, men overhovedet ikke med os. Måske griner de ad os? Half Circle handler om at se og blive set. Hvem kigger egentlig på hvem? Hvem er objekt, hvem er subjekt?

På museet, hvor levende mennesker møder døde kunstværker i ét væk, tager vi det for givet, at vi går rundt og kigger på værkerne med en envejsrelation, som mange kunstnere derfor har sat sig for at bryde på forskellig vis. Den ambition er der kommet mange ekstra døde og ekstra levende værker ud af – henholdsvis minimale og larmende interaktive – men Muñoz er langt mere klassisk i sit formsprog.

Modsat mange i hans generation har Muñoz hele vejen igennem haft en dialog med arkitekturens klare former og med den figurative tradition hos en Giacometti, stærkt sekunderet af en litterær interesse og kritisk produktion, ikke mindst med sideblik til teatret. Det er derfor ikke overraskende, at hans skulpturer agerer – for sådan kan det være med det figurative. Muñoz var en iscenesætter. Han interesserede sig ikke for skulptur eller for kunst i det hele taget som et formelt anliggende, han interesserede sig for feltet mellem kunstværk og beskuer."

KAMPENS SÅR OG AR

Alberto Giacometti (1901-66) anses for at være en af 1900-tallets mest indflydelsesrige og betydningsfulde kunstnere.

Han levede og skabte sin kunst i Schweiz, Italien og Frankrig, og selv om han er blevet knyttet til surrealismen, formalismen og ekspressionismen, er han umiskendeligt sin egen.

Poul Erik Tøjner kalder i bogen 'Louisiana abc' Giacometti for "en møjsommelighedens apostel". Han var en kunstner, der destruerede det ene udkast efter det andet, ødelagde, rettede, startede forfra igen og igen og næsten plagede livet af sine modeller - men som kun sjældent gav op.

"I hans værk kan vi følge sporene fra arbejdet, sårene og arrene fra kampen. Også dette bidrager uvægerligt til de manges fascination af Giacometti. Vi får lov at se processen."

BRUTAL MODERNITET

På vej gennem Nordfløjen til Giacometti-salen støder Louisiana-gæsten på to vigtige værker fra hans surrealistiske periode, nemlig Skekvinde og Gående Kvinde. I selve salen derimod (og i de små "skitser", der står bag glas i muren ind mod Børnehuset) venter mødet med den mere modne Giacometti og de skulpturer, der på samme tid virker sært moderne og meget, meget gammeldags.

Figurerne trækker på en tradition, skriver Poul Erik Tøjner i bogen 'Louisiana abc', der går helt tilbage til etruskerne eller ligner noget, der har været gennem Vesuvs udbrud, hvorved de samtidig skaber associationer til mennesker i en postatomar ødemark:

"Der er altså noget dybt arkaisk over deres tilstedeværelse på et nutidigt museum, men samtidig har de et hudløst moderne udtryk, når det gælder den menneskelige tilstedeværelse.