Gå til hovedindhold

Lars Movin om Yoko Ono's film: Smil, jomfruer og voldtægt

Fra 1966 til 1982 skabte Yoko Ono omkring tyve film og videoer (de fleste blev dog til i en koncentreret periode i sidste halvdel af tresserne). I de år havde Yoko Ono nære relationer til avantgardescenen i New York – herunder også til miljøet omkring undergrundsfilm – men selv om flere af hendes filmiske værker blev til med afsæt i de grupperinger, hun indgik i (især Fluxus), er det kendetegnende, at hun som filmkunstner stod relativt alene og først og fremmest refererede til sit eget arbejde inden for andre kategorier: konceptkunst, musik etc.

Med udgangspunkt i filmeksempler vil Lars Movin skitsere Yoko Onos placering i såvel den amerikanske eksperimentalfilms historie som på datidens kunstscene. Men først og fremmest vil han lave en overflyvning af Yoko Onos filmiske produktion og slå ned på nogle af de titler, der hører til hendes absolutte hovedværker – uanset materiale og kategori.

Hvor: 
Louisiana Koncertsal
Pris: 
Gratis for museets gæster.

Pladsreservation tilrådes (gebyr kr. 10)

Foregår: