Introduktion til 7 x RUM x TID - en ny præsentation af værker fra samlingen
Kom med når Louisianas kunstformidler giver en introduktion til denne nye præsentation af værker fra samlingen - den viser nye navne og nyindkøbte værker sammen med de mere velkendte.
Louisianas direktør Poul Erik Tøjner har sat alt i spil - og blandet "kortene" godt og grundigt - i forbindelse med udstillingen i Sydfløjen. Værkerne er sat sammen i en række tematiske og rumlige forløb, ud fra ønsket om at gøre mulige sammenhænge synlige og pege på nye sanselige slægtskaber.
