Gå til hovedindhold
Åbent
11-18

Musik i det fri
Mike Sheridan & musikalske gæster i samspil med Skulpturparken

"I virkeligheden kan man sammenligne dét at komponere med at skabe en have," forklarer Mike Sheridan, ung, dansk elektronisk musiker, producer, dj og komponist. De sidste to weekender i juli vil han med lyd, toner og improvisationer – og i samspil med nogle af sine musikalske forbilleder og inspirationskilder – åbne for, at man som gæst sanser såvel museet som parken på en ny måde.

"Lyd er jo også stråler og vibrationer og derfor med til at forstærke oplevelsen af både skulpturer, bygninger og natur. Jeg håber selvfølgelig, at det bliver en fornøjelse for museets gæster at stå ude og få en musikalsk oplevelse, men også, at det hele på en eller anden måde kommer til at stå mere komplet."

1
Foregår: 

Mike Sheridan udstikker de musikalske "grundrammer", men har inviteret musikalske gæster fra ind- og udland, så der bliver plads til improvisationer og musikalsk leg, inspireret af "stedets ånd".

I dag får han selskab af dét, han kalder "en sand verdensstjerne", den irske bratschist og komponist Garth Knox og af det unge danske talent August Rosenbaum, der vil spille på keyboard. Selv optræder Sheridan med sit sjældne, franske glasorgel.

Bemærk, at koncerten også foregår kl. 15.00 og aflyses i tilfælde af regnvejr.