Gå til hovedindhold
Åbent
11-18

MEET YOURSELF - 3D holografi og avatarer

’MEET YOURSELF’ er en interaktiv Mixed Reality installation, som gør det muligt at stå ansigt til ansigt med sig selv i et univers, hvor man uforstyrret kan gå rundt om sig selv, betragte og opdage sig selv fra nye vinkler. Det er muligt at overvære ’MEET YOURSELF’ i Koncertsalen, når en række deltagere (der er fundet ved lodtrækning) får foretaget 3D skanninger af hoved og overkrop. Disse forarbejdes og overføres til en særlig Microsoft HoloLens brille. Iført brillen vil deltageren derefter kunne møde sig selv i 3D figur som en holografisk avatar.

’MEET YOURSELF’ er udviklet af Martine Jarlgaard, som er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og bl.a. har arbejdet for den britiske modedesigner Vivienne Westwood.

Hvor: 
Koncertsalen
Foregår: 

Kl. 13 og 15.30 fortæller Jarlgaard om idéen bag ’MEET YOURSELF’ samt om de muligheder, Mixed Reality teknologien åbner op for.

Deltagerne til selve skanningen er fundet ved lodtrækning, men museets øvrige gæster kan i løbet af dagen følge med i ’MEET YOURSELF’ deltagernes oplevelser.