Nymåne-aften
Performance med månesang og forfatteroplæsning
Denne nymåne-aften opføres Moonologue, der er en opera for to sangere skrevet af Marie Kølbæk Iversen og Katinka Fogh Vindelev. Moonologue opføres af Katinka Fogh Vindelev sammen med Morten Grove Frandsen. I operaens libretto knyttes Ios astronomiske og mytologiske spor sammen: lige fra Månen Io, som Galileo opdagede i 1610, til den mytologiske præstinde Io, som denne måne er opkaldt efter.
På denne aften kan du samtidig blive introduceret til stemningsfuld månelitteratur og –digte læst højt af forfatterne Cecilie Lind, Harald Voetmann, Christina Hesselholdt og Henrik Nordbrandt.
