Gå til hovedindhold
Åbent
11-22

Filmvisning
Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 (1968)

Et år før den første bemandede mission til Månen skabte Stanley Kubrick Rumrejsen År 2001, der med sin storslåede billed- og lydside er en milepæl inden for science fiction-genren. Filmens banebrydende special effects var resultat af Kubricks tætte samarbejde med effektpionéren Douglas Trumbull, et samarbejde som også indbragte filmen en Oscar.

Rumrejsen År 2001 forkastede tyndslidte genreklicheer som flyvende tallerkener, ray guns og rumvæsener — og skabte i stedet et langt mere prægnant portræt af det ydre rum, hvor kunst, videnskab og mysticisme går op i en højere enhed. Visningen introduceres af udstillingsassistent Pernille Lystlund Matzen.

Stanley Kubrick: 2001: A Space Odyssey, 1968. 148 min. Sprog: Engelsk med engelske undertekster.

Hvor: 
Louisiana Biograf, Vestfløjen
Pris: 
Gratis for museets gæster. Pladsreservation anbefales.
Foregår: 

Bemærk: Filmen er tilladt for børn over 11 år.