Gå til hovedindhold

Lyset og mørket. En aften med Henrik Wivel om kunstens fortryllende kraft. ENGLISH

Kan man nærme sig det guddommelige gennem kunsten? Forfatter, dr. phil. Henrik Wivel har i sin ny berømmede bog ”Skyggeliv” skrevet om "det underfulde". Han vil vise billeder, og med udgangspunkt i værker af blandt andre Caravaggio, Goya, H.C. Andersen, Paul Klee og Yves Klein fortælle om den kunst, som henter sin kraft ud af mørket og transformerer det.

Henrik Wivel sætter fokus på forholdet mellem tro og viden, tvivl og nåde. I sit forfatterskab, der blandt meget andet tæller den prisbelønnede biografi om Selma Lagerlöf ”Snedronningen” og den lysende lille bog ”Perlen”, har Henrik Wivel konstant søgt at beskrive kunstens grænseoverskridende potentiale. I ”Skyggeliv” tager Henrik Wivel et spring ind i billeder og tekster, og fortæller om den underfulde oplevelse, når springet lykkes for kunstner - og for publikum. Det bliver en aften om, hvad kunst kan, og hvilken farlig og fortryllende kraft kunsten rummer.

VÆRT: Marie Tetzlaff

Hvor: 
Louisiana Koncertsal
Pris: 
Gratis for museets gæster

Pladsreservation tilrådes (gebyr kr. 10) 

Foregår: