Gå til hovedindhold
Åbent
11-22

Årets sidste LIVE

- med skuespiller Jesper Christensen

Han er født i København og har boet der hele sit liv. Som elev på Sankt Annæ Gymnasium blev hans mor kaldt op til rektor, som mente, at hendes søn manglede respekt for autoriteter, hvorpå hun svarede: ”Gudskelov, så er der da noget, der er lykkedes.” 

Jesper Christensen har altid været sig selv. Og det har bragt ham vidt som skuespiller både herhjemme og ude i verden.

Fra bl.a. far-rollerne i Vinterbørn, Italiensk for begyndere og Nana til Bond-skurken Mr. White i Casino Royale og Quantum of Solace - og senest i rollen som den norske Kong Haakon den 7 i Kongens Valg.

Mød en éner i årets sidste Louisiana LIVE til en samtale om skuespil og roller, gode løgne og skøre sandheder og de ting, som former os som mennesker.

VÆRT: Marc-Christoph Wagner

Hvor: 
Koncertsalen.
Pris: 
Gratis for museets gæster. Pladsreservation anbefales.
Foregår: