HOT N SPICY +
Mads Mathias
Charmerende og karismatisk jazz
HOT N SPICY, som består af Bjarke Falgren (violin), Lars Tormod Jenset (bas) og Svein Erik Martinsen (guitar) sammen med Mads Mathias (vokal, saxofon), er på turné i forbindelse med udgivelsen af deres nye album 'HOT N SPICY + ONE'. Udgivelsen er en hyldest til Svend Asmussen, som har fulgt, støttet og inspireret musikerne igennem flere år.
HOT N SPICY har eksisteret siden år 2000 - deres uimodståelige charme og store musikalitet har gjort dem til skattede gæster på jazz scenerne. Mads Mathias er Danmarks førende mandlige jazzvokalist – han har erobret musikelskernes hjerter med sin karismatiske optræden og levende personlighed.
Bemærk, at det vil være muligt at købe albummet 'HOT N SPICY + ONE' denne aften til kr. 125.
