Gå til hovedindhold

Louisiana Literature 2019

Louisiana Literature finder i år sted 22.-25. august. Det er 10. gang museet danner rammer om en festival for international kvalitetslitteratur, hvor kendte og ukendte forfattere optræder inden for en bred vifte af genrer og udtryksformer på både udendørs og indendørs scener rundt om på museet og i Skulpturparken.

Bemærk, at der er gratis adgang til Louisiana Literature for museets gæster, men ikke mulighed for at reservere plads til de enkelte arrangementer.

NYE NAVNE: MØD "THE CRUMBS"

På årets litteraturfestival er det nu bekræftet, at man vil kunne møde Robert Crumb og Aline Kominsky-Crumb – der både optræder hver for sig og sammen. Robert Crumb (f. 1943) har siden 1960’erne haft kultstatus for sine undergrundstegneserier, der er fyldt med anti-helte, paranoia og angst. Aline Kominsky-Crumb (f. 1948) brød igennem med ’Goldie: A Neurotic Woman’ (1972), en af de første skånselsløst selvudleverende tegneserier skrevet fra et kvindeligt perspektiv.

Robert Crumb har skabt groteske historier om Katten Fritz og Hr. Naturli’, men den karakter han oftest har skildret er ham selv, som han i både tegning og fortælling gavmildt deler ud af. Neuroser, bizarre seksuelle besættelser, voldsomme optrin og lumske iagttagelser af vores samtid fylder op hos den virtuost tegnende Crumb, der er blevet kaldt tegneseriens svar på Rembrandt. Crumb har tilmed en svaghed for litterære klassikere som f.eks. Kafka, som han har illustreret en bog om, og Skabelsesberetningen, som viser ham fra en øm, kærlig og humanistisk side. 

Aline Kominsky-Crumb har blandt andet udgivet ’Love That Bunch’ (1990), der uden omsvøb byder på rå seksualitet, heftige selvransagelser og feministiske budskaber, som går igen i den omfangsrige erindringsbog ’Need More Love: A Graphic Memoir’ (2007). Som tegneren selv ironisk siger, har hun fået tilnavnet ’bedstemoren af klynkende fortæl-det-hele-tegneserier’. Aline Kominsky-Crumb og Robert Crumb har igennem årtier desuden udgivet en fælles tegneserie bl.a. under overskriften ’Dirty Laundry’, senere opsamlet i det selvbiografiske kollektivværk ’Drawn Together’ (da. ’Tegn på kærlighed’) fra 2012, hvor de hver især tegner sig selv. Her undersøger ægteparret kærlighedens væsen med udgangspunkt i deres mere end 35 år lange samliv. Værket leverer, gennem fortællinger om store livsbegivenheder og hverdagsbryderier, en af de mest åbenhjertige og ubønhørlige ægteskabsskildringer, man kan finde i verdenslitteraturen. ’Tegn på kærlighed’ er samtidig en tankevækkende og udflippet meditation over parrets (nogle gange modsatrettede) syn på samfund, kunst, sex, berømmelse, kønspolitik, religion og generthed.

UDENLANDSKE FORFATTERE PÅ ÅRETS FESTIVAL

Michel Houellebecq, László Krasznahorkai, Claudia Rankine, Per Petterson og Sara Stridsberg er blandt de internationale forfatternavne, du kan glæde dig til at møde på Louisiana Literature 2019. De udenlandske deltagere på årets festival kommer fra bl.a. Frankrig, Ungarn, Japan, USA, Libanon, Norge, Iran, Polen, Sverige, Canada, England og Island. Læs mere om dem herunder.

Michel Houellebecq (f. 1956) anses for at være en af tidens vigtigste litterære stemmer med en seismografisk fornemmelse for nutiden. Enhver ny roman fra den franske forfatters hånd er en begivenhed. Således også hans seneste roman, Serotonin. Her følger vi den 46-årige Florent-Claude Labrouste, der forlader sin unge kæreste og begiver sig ud på landet i et Frankrig, som han oplever er ødelagt af globalisering og EU’s landbrugspolitik. Romanen handler om kærlighed og lykke, og som i de fleste af Houellebecqs omdiskuterede romaner forenes det personlige med det politiske i en nådeløs analyse og et dystert portræt af det vestlige samfund.

Ungarske László Krasznahorkai (f. 1954) er blevet sammenlignet med de største forfattere som Franz Kafka, og han har lige så store forfattere blandt sine fans – f.eks. W.G. Sebald, der har udtalt: ”Universaliteten i Krasznahorkais vision er på højde med Gogols i Døde sjæle og overgår langt samtidslitteraturens små bekymringer”. I 2015 udkom Modstandens melankoli (1989) til topanmeldelser herhjemme, og samme år modtog han den ærefulde Man Booker-pris. Satantango er titlen på den roman, som udkommer på dansk til august, oprindeligt udgivet i 1985 på ungarsk. Den regnes for at være en af mesterforfatterens mest tilgængelige romaner.

Den amerikanske digter Anne Waldman (f. 1945) har udgivet over 40 bøger og bliver ofte omtalt som en af Beat-generationens sidste store digtere. Hendes poesi har rødder i tibetansk buddhisme, shamanisme, dans og musik. En af hendes mest kendte beundrere er rockdigteren Patti Smith. Om sit arbejde har Waldman sagt, at hun ”er draget af sprogets magiske kraft som en politisk handling”. Den seneste digtsamling Trickster Feminism (2018) er skrevet som en reaktion på Donald Trump og de nye politiske vinde, der blæser i USA. Her bruger hun narren som en politisk og poetisk figur, der formidler de magiske stemmer og rytmer, som Waldmans poesi er rig på.

Den populære norske forfatter Per Petterson har gjort det til sin specialitet at skrive om mennesker, især mænd, der har svært ved at kommunikere. I den nye stærkt roste roman med den sigende titel Mænd i min situation (2018), følger vi Arvid Jansen, en figur, vi før har mødt hos Petterson. Jansen er forladt af sin kone og tre børn, og han lever nu et retningsløst liv, hvor han drikker sig fuld og møder forskellige kvinder i byen. Livet vælder op i Pettersons karakterer gennem erindringer, følelser, tanker, brudstykker af liv og liv, der kunne have været.

Igennem alt, hvad amerikanske Roxane Gay (f. 1974) skriver, handler det om ”at tydeliggøre de urimelige forhold, som kvinder skal indordne sig under, både i forhold til samfundet, men også i forhold til hinanden”, har hun udtalt. Hun har udgivet både romaner, noveller og essays, og på dansk udkom sidste år hendes selvbiografi Sult – Historien om (min) krop, der handler om at leve med svær overvægt og om at bruge kroppen som værn mod verden, men også med efterdønningerne af den gruppevoldtægt, hun blev udsat for som 12-årig. Ved siden af at være forfatter er hun litteraturkritiker, universitetsprofessor og skriver klummer i både The Guardian og New York Times.

En af USA’s mest kritikerroste og originale nulevende forfattere hedder Claudia Rankine, født i 1963 i Jamaica, men opvokset i USA. Hun har skrevet både digte, essays og dramatik. Lad mig ikke være ensom (2004, da. 2018), lød titlen på den banebrydende digtsamling, der cementerede hendes position som en af de vigtigste stemmer i amerikansk samtidslitteratur. Ti år senere udkom den prisbelønnede Statsborger (da. 2018), der regnes for Rankines hovedværk, og som i dag har status som nyklassiker. I begge værker blander Rankine digte, essays, fotografier og citater fra det offentlige rum i bestræbelsen på at beskrive livet i nutidens USA.

En af svensk litteraturs mest markante forfattere, Sara Stridsberg (f. 1972), vil på årets festival præsentere sin nye mesterlige roman Kærlighedens Antarktis (2018). Med et stærkt poetisk sprog skriver hun sig ind bevidstheden hos en ung kvinde, som er blevet myrdet. Stridsberg har udtalt, at hun ville ”tvinge den døde kvindes stemme ind i verden. I stedet for den her mere bekvemme døde kvinde, som findes alle vegne i vores fælles underholdningskultur”. ”Hvis I vil have døde kroppe, så skal I fandeme få døde kroppe, tænkte jeg, men så må I tage med helt ud i skoven”. Stridsberg er i øvrigt nomineret til dette års Man Booker-pris, som den første svenske forfatter nogensinde. 

Shahrnush Parsipur (f. 1946) er en af Irans vigtigste nulevende forfattere og bor i dag i eksil i San Francisco. Hun har flere gange siddet fængslet, både under Shah-regimet og under det islamistiske styre. Hendes romaner er i dag forbudt i Iran. Ikke mindst på grund af hendes skildringer af kvinders seksualitet. På festivalen vil hun præsentere kortromanen Kvinder uden mænd – skrevet i 70'erne og udgivet i 1989 – som regnes for en klassiker i moderne iransk litteratur. Romanen følger fem kvinder, der ad forskellige omveje ender med at bo sammen i en magisk have, der samtidig er et utopisk frirum, hvor kvinderne, befriet for de snærende bånd fra familien og det omgivende samfund, kan udfolde deres egen verden.

Den amerikanske forfatter Lisa Halliday (f. 1977) vakte opsigt, da hendes prisbelønnede debutroman Asymmetri sidste år udkom på amerikansk og dansk. Originalt og skarpt blander hun selvbiografi med en global beretning om immigrantens vilkår i en verden præget af ulighed og mange asymmetrier. En af bogens historier handler om at en ung redaktør på et Manhattan-forlag indleder en affære med en berømt forfatter på over halvfjerds - og den i Milano bosatte Halliday har ikke lagt skjul på, at hun havde et forhold til Philip Roth, da hun arbejdede på det litterære Wylie Agency. Med sin første roman stiller hun modige spørgsmål om vores tid.

Rachel Cusk er en af engelsk litteraturs mest eminente stilister og gribende fortællere. Hun er født i 1967 i Canada, opvokset i Los Angeles og siden 1974 bosat i England, hvor hun har skrevet både romaner, essaysamlinger, erindringer og skuespil. Cusk har modtaget adskillige priser for sine romaner. I sine seneste værker forsøger Cusk at udvikle romanformer, der kan indfange den specifikke personlige erfaring ved at gøre sig fri af klassiske fortæller-konventioner. Resultatet er den anmelderroste romantrilogi Outline, Transit og Kudos. De to førstnævnte udkommer på dansk op til festivalen. Her følger vi forfatteren Faye, hendes møder med mennesker, tanker og længsler efter at finde sig til rette i livet og samtiden.  

Norske Matias Faldbakken er blevet kaldt en af Skandinaviens bedste forfattere, selv om han primært er kendt som international succesfuld billedkunstner. Det litterære gennembrud var romantrilogien Skandinavisk misantropi (2001-2008), som Faldbakken udgav under pseudonymet Abo Rasul, hvor han f.eks. forudsagde meget af det, som foregår på de sociale medier i dag, hvor trolde målrettet går efter at provokere. På festivalen vil Faldbakken præsentere romanen The Hills, der tematiserer Europas undergang og blev kaldt ”et lille mesterværk”, da den udkom på dansk i efteråret.

Debutromanen Pariseren af den kun 27-årige britisk-palæstinensiske forfatter Isabella Hammad er af anmelderne blevet sammenlignet med klassikere som f.eks. Følelsernes opdragelse af Flaubert, og det var ingen ringere end Zadie Smith, der spottede det enorme talent. Hammad har bygget sin roman på sin fars beretninger om oldefaren. Pariseren er historien om drømmeren Midhat Kamal, født i Palæstina, som studerer i Frankrig og oplever begyndelsen på Første Verdenskrig og Palæstinas kamp for uafhængighed. Hammad er opvokset i London i et palæstinensisk kvarter med sin bedstemor som den store matriark. Flere end 80 interviews med familiemedlemmer ligger bl.a. til grund for romanen, der udkommer på dansk til august.

Sayaka Murata (f. 1979) er en af japansk samtidslitteraturs mest markante prosaister. I 2016 blev hun tildelt Akutagawa-prisen, en af landets mest prestigefulde, og samme år blev hun kåret til ’årets kvinde’ af Vogue Japan. Indtil for nylig arbejdede hun ikke desto mindre, ved siden af sit forfattervirke, i en døgnkiosk. Her hentede hun inspirationen til sit helt store litterære gennembrud, romanen Døgnkioskmennesket, som The New Yorker inkluderede på listen over årets bedste bøger i 2018. I romanen følger vi outsideren Keiko, der arbejder i en døgnkiosk i Tokyo. Den irske forfatter Sally Rooney, som besøgte festivalen sidste år, har kaldt Døgnkioskmennesket ”opløftende sær og sjov”, men også ”foruroligende og total uforudsigelig.”

Sjón (f. 1962) er en af Islands originale og internationalt anerkendte forfatterstemmer. Han blander inspirationer fra de islandske sagaer, surrealistisk og modernistisk litteratur og ikke mindst rockmusik. Sjón fik sit store gennembrud med romanen Skygge-Baldur, som blev tildelt Nordisk Råds litteraturpris 2005. I sit seneste, meget anmelderroste værk, romantrilogien CoDex 1962, fortæller Sjón to historier: Om Leo Löwe, der flygter fra jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig og kommer til Reykjavik, og om sønnen Josefs liv på den forblæste Atlanterhavsø. CoDex 1962 er både en sci-fi-roman og en kriminalhistorie, og romanen kombinerer elementer fra mytologi, popkultur, poesi og historie på en dybt vedkommende og egenartet måde.

Mazen Maarouf er født i 1978 i Beirut som søn af palæstinensiske flygtninge og deler i dag sin tid mellem Beirut og Reykjavik. Maarouf er forfatter, digter, oversætter, litteraturkritiker og journalist og har bl.a. oversat Sjón til arabisk. Til august udkommer på dansk novelledebuten Jokes for the Gunmen, som markerer Maaroufs internationale gennembrud. I år er han nomineret til den fornemme Man Booker-pris. Novellesamlingen, hvis store humor er blevet sammenlignet med Becketts, rummer stærke skildringer af krigen set fra børnenes synsvinkel, hvor læseren oplever den virkning, krigen har på en civilbefolkning.

Katarzyna Fetlinska (f. 1991) er polsk digter. I sin digtning, som ofte kombinerer litteratur med performancekunst, undersøger hun, hvordan litteraturen påvirker både kroppen og sindet. I 2015 udgav Fetlinska sin tredje digtsamling Sextapes, der sidste år udkom på dansk. Sextapes består af 22 dele, som udspiller sig både traditionelt i digt-form i en bog, men også som lydbog og video. Gennem disse dele, der hver er dedikeret til et menneske, som har spillet en vigtig rolle i forfatterens liv, fortæller Fetlinska en rørende historie om livet i vores teknologiske samtid.  

Flere forfattere bliver føjet til programmet – herunder ikke mindst nogle af årets bedst skrivende danske forfattere, ligesom performance og musik igen i år er en vigtig del af Louisiana Literature

ENTRÉ OG ADGANG TIL FESTIVALENS SCENER

ENTRÉ
Entré til museet giver gratis adgang til festivalen. Entrébillet kan købes online eller på museet. 4DAGES BILLET til festivalperioden 22.-25. august kr. 185. Billetter og klubkort giver adgang til Louisiana, men garanterer ikke plads ved de enkelte arrangementer.

ADGANG TIL FESTIVALENS SCENER
Til arrangementer i Koncertsalen er der begrænset siddeplads og ingen ståpladser, derfor udleveres nummererede billetter 1 time før salens arrangementer begynder. Billetterne udleveres ved Koncertsalen, maks. fire billetter pr. person. Dørene til salen åbner 20 minutter før. Adgang med billet senest 10 minutter før. Dørene lukker præcis. Koncertsalens arrangementer kan også opleves direkte på Liveskærm i Skulpturparken.

Til arrangementer på Vestscenen og i teltene på Parkscenen og Villascenen er der adgang uden billet – efter først-til-mølle-princippet. Der er begrænset antal stole, men mulighed for ståpladser. På de to teltscener kan man også lytte med fra en plads på græsset. Bemærk, at vi på Parkscenen rydder teltet efter arrangementer i forbindelse med lydprøver eller anden forberedelse, og der er ikke mulighed for f.eks. at efterlade ejendele for at holde sin plads. For alle scener gælder det at museets personale kan afvise adgang til pladser af hensyn til sikkerheden.

 

BOGSALG OG SIGNERING
Louisiana Butik sælger bøger af litteraturfestivalens forfattere. Efter interviews og samtaler i Koncertsalen og på Vestscenen er der 15 minutters bogsalg og bogsignering. Salg og signering ved Parkscenen foregår i et separat telt på plænen.

MAD OG DRIKKE
Mad og drikke kan købes i Louisiana Cafe og ved to udskænkningssteder i parken. Mad og drikke må ikke medtages ved festivalens scener.

Highlights fra tidligere års festivaler

Louisianas litteraturfestival debuterede i august 2010 og blev fra starten en bragende succes. Siden er Louisiana Literature blevet en fast tilbagevendende begivenhed, der hvert år samler over 40 internationale og danske forfattere og flere tusinde gæster i løbet af de fire festivaldage. Her kan du se eller gense højdepunkter fra TIDLIGERE ÅRS FESTIVALER

NYHEDER & UPDATES

Nyheder, forfatter-citater og daglige doser af festival-atmosfære - følg med her: 
 
facebook
twitter
instagram 

LOUISIANA CHANNEL

Med fire dages intenst og tætpakket program er det næsten umuligt at få det hele med, men festivalen har heldigvis et langt "efterliv" på Louisiana Channel.  Her er det muligt at se og høre indslag med mange af de forfattere, der gennem årene har gæstet Louisiana Literature, bl.a. Zadie Smith, Paul Auster, Margaret Atwood, Patti Smith, Richard Ford, Karl Ove Knausgård, Svetlana Aleksijevitj, Herta Müller - og mange flere...

Louisiana og litteraturen

Litteraturen har altid spillet en særlig rolle for Louisiana. Museet har i løbet af årene budt forfattere og litterære arrangementer indenfor på lige fod med andre kunstarter som musik og arkitektur. Der har været afholdt nordiske poesidage på museet og i 1980'erne fandt østeuropæiske dissidentforfattere et frit talerum her. Det var også på Louisiana, at Salman Rushdie i 1992 viste sig offentligt for første gang efter flere år under jorden på grund af sin fatwa.

Louisianas litteraturfestival debuterede i august 2010. Siden er Louisiana Literature blevet en fast tilbagevendende begivenhed, der hvert år samler over 40 internationale og danske forfattere og flere tusinde gæster i løbet af de fire festivaldage.

Med Louisiana Literature løftes museets tradition for et stærkt engagement i litteraturens verden således ind i en ny tid - samtidig med at festivalen slår et slag for den gode litteratur og nødvendigheden heraf.


C. L. DAVIDS FOND OG SAMLING støtter Louisiana Literature