Gå til hovedindhold

Tidligere udstillinger

4.6.2014 - 7.9.2014
Guston er en ener i det tyvende århundredes kunsthistorie, og hans stjerne har de senere år været støt stigende. I 2007 viste Louisiana en række af hans tegninger, men med denne udstilling fik museets gæster omsider mulighed for at se Philip Guston foldet fuldt ud som maler.
4.6.2014 - 23.7.2014
I Store Sal blev der i sommeren 2014 vist et udvalg af værker fra Samlingen, der belyser hvordan maleriet har udviklet sig, men også er blevet udfordret og brugt på helt nye måder gennem det seneste halve århundrede.
7.3.2014 - 6.7.2014
En udsøgt samling tegninger og gouacher fra især den tidlige russiske og europæiske konstruktivisme kan for øjeblikket ses i et studierum ved indgangen til Sydfløjen. Samlingen er skænket af en af museets mest trofaste støtter gennem tiderne, Celia Ascher, og bærer hendes eget og mandens navn.
7.3.2014 - 6.7.2014
Frem i lyset – og i kunsthistorien. Den svenske kunstner Hilma af Klint (1862-1944) var i virkeligheden en banebrydende pionér inden for det abstrakte maleri – men hele den side af hendes værk blev aldrig udstillet i hendes levetid.
Louisiana On Paper
7.3.2014 - 9.6.2014
Fokus var på en anden side af Joseph Beuys end den, man normalt møder på museerne. Her fik vi nemlig indblik i hans tegninger, skitser og materiale-eksperimenter, der viser hvordan Beuys' værk grundlægges i de små formater.
31.1.2014 - 4.5.2014
En arabisk verden, der er i hastig forandring og samtidig står i et vadested – mellem tradition og modernitet, opbrud og tøven, muligheder og håb – var omdrejningspunkt for forårets cross-over udstilling. DET ARABISKE NU, der udgjorde andet kapitel i serien “Arkitektur, kultur og identitet”.
15.11.2013 - 23.2.2014
Med lån fra flere af verdens førende museer bragte Louisiana to giganter i efterkrigstidens maleri – Jackson Pollock og Asger Jorn – sammen. Udstillingen, der var den første af sin art i verden, blev et møde mellem to radikale og revolutionerende skikkelser og en unik mulighed for at nyde en række af den moderne kunsts mesterværker.
25.9.2013 - 2.2.2014
Sne & is, mørke & nordlys, skønhed, stilhed, strid & storm. Louisiana satte kursen stik nord og kredsede – i temaer, der spændte fra det sublime over erobring til myter – om et område med en særlig magnetisk tiltrækningskraft. ARKTIS var en storslået rejse gennem kunst, fantasi, virkelige dramaer, barske vilkår og umulige drømme.
7.6.2013 - 29.9.2013
Sommerens møde med “verdens mest berømte, ukendte kunstner” var fuld af overraskelser, men for de fleste også en udstilling, der involverede, aktiverede og udfordrede. Og som gjorde os klogere på mennesket, myten og den kunstneriske pioner Yoko Ono og en karriere fuld af banebrydende eksperimenter.
Louisiana Contemporary
8.2.2013 - 28.7.2013
"Forbløffende, forunderligt og fænomenalt." Anmeldere og publikum trak de store ord og følelser frem for at beskrive mødet med amerikanske Tara Donovan og hendes skulpturer, bygget af tusinder og atter tusinder af nærmest værdiløse småting som tandstikker, folier, sugerør og søm.
22.2.2013 - 9.6.2013
Fokus på det nære, inspirerende og gensidigt frugtbare samarbejde mellem de kunstnere og designere, der i årene 1955-1972 formede popkulturen. Louisiana viste omkring 180 værker, mange af dem ikoner og klassikere på deres felt, signeret af tidens mest berømte kunstnere og designere som Warhol, Lichtenstein, Rauschenberg, Eames, Sottsass og Panton.
8.1.2013 - 3.3.2013
Som det første museum i verden kunne Louisiana præsentere denne samling af Andy Warhols tidlige tegninger fra 1950'ernes New York - genfundet ved et tilfælde. Samlingen viser tydeligt, hvordan Warhol allerede på dette tidspunkt har en ufattelige evne til at afkode virkeligheden, bearbejde den i billeder og forvandle den til ikoner.
Louisiana Contemporary
2.11.2012 - 3.2.2013
Anri Sala er først og fremmest filmskaber, der bruger musikken som centralt element i sine værker. Udstillingen viste fire film, der musikalsk spændte fra fri jazz improvisation, rytmisk musik og klassisk orkestermusik, som var installeret så de indgik i dialog med hinanden.
14.9.2012 - 13.1.2013
Louisiana præsenterede en perlerække af selvportrætter, der var vidt forskellige i udtryk, temperament og karakter spændende fra den tidlige modernisme til i dag. Til sammen et stærkt fascinerende møde med mennesket bag de kunstnere, der har formet den moderne kunsthistorie.
29.6.2012 - 4.11.2012
NEW NORDIC satte i tre hovedtemaer – Det stedsbestemte, Fællesskabet og Det Offentlige Rum – fokus på områder, hvor nordisk arkitektur har markeret sig særlig stærkt i det første tiår af det nye årtusinde. NEW NORDIC er den første udstilling i en ny serie om Arkitektur, kultur & identitet.
6.6.2012 - 21.10.2012
Værket har kun været udstillet én gang, men er aldrig blevet glemt af dem, der så det dengang i 1972. Lige siden har Five Car Stud af den amerikanske kunstner Ed Kienholz været gemt væk i en kælder i Japan, og først fyrre år efter, er det igen fremme i lyset. Og virker lige så stærkt, rystende og foruroligende aktuelt som dengang.
24.5.2012 - 19.8.2012
Et sandt overflødighedshorn af ny kunst, doneret til og erhvervet af museet i årene 2009-2011, blev præsenteret samlet under titlen Pink Caviar. Her var klassiske hovedværker, men især mange nye navne, som umiddelbart ikke var kendt af de fleste, "men som med tiden vil blive det," forklarede Louisianas direktør.
14.2.2012 - 28.5.2012
Fokus på otte markante kvinder, deres kunst, karrierer og netværk i årene 1920-1940. De var alle målbevidste, kompromisløse, eksperimenterende og engagerede i deres kunst og deres samtid. Og de var alle pionerer inden for den æstetiske fornyelse af kunsten i mellemkrigstiden – og er i dag, helt ufortjent, så godt som ukendte.
Louisiana Contemporary
28.2.2012 - 20.5.2012
Stærke billeder, stærke ord og ekstremt stærke visuelle indtryk. Mødet med Yael Bartanas tredelte videoværk, AND EUROPE WILL BE STUNNED, er både overvældende og dybt fascinerende, men vækker også voldsomme og meget blandede følelser.
13.1.2012 - 13.5.2012
Den tyske fotograf Andreas Gurskys viser os verdens uendelighed, mangfoldighed og mærkværdighed i sine ofte gigantiske kompositioner. Med sit visuelle mesterskab insisterer Andreas Gursky på billedets enorme fascinationskraft og giver dermed også et moderne bud på skønhed.
Louisiana On Paper
26.1.2012 - 29.4.2012
Han er en af efterkrigstidens mest betydningsfulde malere og har sat dagsordenen for den abstrakte kunst i USA. Men samtidig har Ellsworth Kelly gennem hele sin karriere tegnet de fineste “portrætter” af blomster og planter. Tegninger, der er kunst i ypperligste format.
Louisiana Contemporary
18.11.2011 - 12.2.2012
Et funklende tårn, en sammenflikket kinesisk skov og en cirkel af cykler, der svæver i ring... Ai Weiwei, den internationale samtidskunsts mest omtalte kunstner, var på spil på Louisiana med en række markante værker fra årene 2003-2010.
30.9.2011 - 8.1.2012
Mødet mellem Paul Klee - en af den moderne kunsts store klassikere - og Cobra-gruppen, var efterårets store oplevelse på Louisiana. Her kunne man nemlig opleve det tætte både kunstneriske og åndelige slægtskab mellem disse to tilsyneladende vidt forskellige brændpunkter i det 20. århundredes kunst.
Louisiana On Paper
8.9.2011 - 8.1.2012
Vija Celmins er et godt eksempel på, at dét at arbejde på papir kan være et kerneområde for en kunstner. Hendes virkemidler synes enkle, hendes motiver få – ørken, spindelvæv, hav og himmel. Men Celmins har en særlig magisk evne, så vores blik løftes fra det lille papir og helt ud i verdensaltets stjernehav.
1.6.2011 - 23.10.2011
Værelser med udsigt, hytter på pæle, burhjem, skæve skyskrabere og villaer på syttende sal. Et utal af bolig- og livsformer, drømme og livsformer blev vævet sammen i denne storstilede sommerudstilling – den sidste del af serien om Arkitekturens grænser.
8.4.2011 - 4.9.2011
Louisiana kunne vise flere hundrede af David Hockneys nye tegninger på iPads, et tredelt slide show og flere projektioner. Samtidig kunne man følge Hockneys arbejdsproces og se nogle af værkerne blive til fra start til slut.
Louisiana On Paper
1.7.2011 - 28.8.2011
En samling usædvanligt fine og levende studier af farve og form, malet af Josef Albers, en af det 20. århundredes mest betydelige kunstneriske pionerer, kunne nydes for allerførste gang.
Louisiana On Paper
2.3.2011 - 15.6.2011
Louisiana on paper er en ny serie mindre udstillinger, der sætter fokus på grafiske arbejder og tegninger. Netop i dette mere intime format bliver det ofte muligt at få en helt anden indsigt i den kunstneriske fantasi og arbejdsform.
11.2.2011 - 29.5.2011
Louisianas store forårsudstilling 2011 føjede nye sider til indblikket i det 20. århundredes måske største kunstner og hans personlige drivkraft. Udstillingen tegnede et rigt og varieret billedet af den socialt bevidste, politisk engagerede og fredselskende Picasso med værker fra 1944 til hans død i 1973.
Louisiana Contemporary
12.10.2010 - 6.3.2011
Walton Fords store akvareller af dyr er både forførende og foruroligende – fulde af stærke farver, groteske detaljer og surrealistisk symbolik. De er udført med en teknisk brillans og en æstetik, der virker klassisk, men tag ikke fejl: Ford er en helt igennem samtidig historiefortæller.
10.9.2010 - 9.1.2011
Anselm Kiefers kunst rummer både de store kampe og opgør – flammer, blod, skudhuller og bombefly – men også roser og stjerner, stilhed og skøn poesi. Louisianas præsentation af Kiefers værker fra fire årtier blev sæsonens store kunstoplevelse.
Louisiana Contemporary
23.6.2010 - 24.10.2010
Museets gæster blev her præsenteret for en af Frankrigs mest berømte nulevende kunstnere, Sophie Calle. Flere af hendes centrale værker kunne opleves, bl.a. den monumentale installation Take Care of Yourself, hvor Calle har fået en lang række kvinder til at fortolke den mail, hvori hendes kæreste slår op med hende.
4.6.2010 - 12.9.2010
To af den moderne kunsts giganter, Andy Warhol og Edvard Munch, var ført sammen for at synliggøre deres kunstneriske fællesskab, fælles optagethed af temaer som død, angst og seksualitet og deres forståelse for at kommunikere på en direkte og kraftfuld måde. Udstillingen omfattede 30 af Warhols silketryk og 17 af Munchs oprindelige grafiske tryk.
5.2.2010 - 13.6.2010
Med et overflødighedshorn af værker – fra Matisse, Van Gogh og Derain til Richter, Yves Klein og Kusama – havde udstillingen fokus på farvens rolle og betydning for kunstnerne og den moderne kunsts udvikling. Det var farven som middel, mål og mirakel, der gjorde FARVEN i KUNSTEN til en frydefuld oplevelsesrejse fra impressionismen til i dag.
Louisiana Contemporary
7.1.2010 - 25.4.2010
Sanselige og stærkt kulørte visioner af Paradis foldede sig ud på loftet i Store Sal. Med sit videoværk Homo sapiens sapiens fik schweiziske Pipilotti Rist anmelderne til at se stjerner – mange stjerner – og Louisiana-gæster i lange bane til at lægge sig på loungemøblerne og nyde en meditativ slapper.
2.10.2009 - 7.2.2010
Jacob Holdts sociale indignation og enorme følsomhed bringer ham i slægt med traditionens største internationale fotografer. Med Tro, håb og kærlighed – Jacob Holdts Amerika kunne Louisiana fremvise den første store museumspræsentation i verden af fotografens værk.
5.9.2009 - 10.1.2010
Lousianas imponerende præsentation af international samtidskunst THE WORLD IS YOURS viste værker af 24 kunstnere fra hele verden. Her kunne man lytte, mærke, dufte, sanse og gå i tæt dialog med samtidens kunst.
29.5.2009 - 18.12.2009
Fokus på æstetiske og teknologiske nybrud i den bæredygtige arkitektur. Nye opfindelser, intelligente materialer og arkitektoniske teknikker blev præsenteret i temaerne Byen, Klima & Komfort og Stofskifte. Også Skulpturparken var inddraget som del af udstillingen.
5.3.2009 - 13.9.2009
En præsentation af over 100 nye værker af mere end 40 kunstnere – hvoraf mere end 20 var nye – som de seneste år var blevet erhvervet til samlingen. Omfattede både skulptur, maleri, video, og installation såvel som fotografi, tegning og grafik.
6.2.2009 - 1.6.2009
Dadaisten, surrealisten, romantikeren og det fabulerende geni. Max Ernst var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstnere. Louisianas udstilling var den første store præsentation af Max Ernst i Danmark.
8.8.1958 - 31.12.2008
2008 Eve Sussman & The Rufus Corporation Manga! Japanske billeder Per Kirkeby Louisiana 2008 Louisiana c/o i Venedig - Arkitektens univers - Jørn Utzon Museer i det 21. århundrede - Ideer Projekter Byggerier LOUISIANA CONTEMPORARY - Jon Kessler Cézanne & Giacometti - Tvivlens veje LOUISIANA CONTEMPORARY - Candice Breitz 2007-2008...