Gå til hovedindhold

WARHOL AFTER MUNCH

4.6.2010 til 12.9.2010

Andy Warhol & Edvard Munch. To af den moderne kunsts største ikoner. To tilsyneladende diametrale modsætninger. Men der var flere gode grunde til, at Louisiana satte dem sammen. I et møde, hvor de hver især viste deres enorme styrke. Og samtidig satte hinanden i nyt perspektiv.

For de fleste var det sikkert et højst overraskende møde. Ja, ligefrem et slags sammenstød mellem to store, vidt forskellige  kunstnere – overfladens mester Andy Warhol (1928-1987) og periskopet fra sjælens dyb, Edvard Munch (1863-1944). Men der var flere gode grunde til at føre dem sammen på denne udstilling, tilrettelagt af Louisianas direktør Poul Erik Tøjner.

For det første den konkrete kendsgerning, at Warhol i 1984 – efter en udstilling med Edvard Munchs grafiske arbejder i New York – udførte en stor suite af tryk, baseret på fire ikoniske motiver hos  Munch: Skrig, Madonna, Selvportræt og Broche. Eva Mudocci.

For det andet arbejdede både Warhol og Munch intensivt med grafikken som medium, med begreberne kvantitet og gentagelse som pejlemærker. Begge har de lavet uendelig meget grafik, og begge er de optaget af at variere detaljer fra blad til blad.

For det tredje var det et ønske med udstillingen at korrigere billedet af de to ved at vise, at Warhol er mindre overfladisk, end han ofte opfattes som, og Munch tilsvarende mere overfladisk. At de to rent faktisk har et stærkt kunstnerisk fællesskab og en fælles forståelse for kunstens kommunikerende kraft. De er begge kunstnere, som kender styrken af at have et klart kunstnerisk sprog, der slår igennem med næsten reklame-æstetisk styrke, men som samtidig ved, at dette ikke udelukker et indhold.

Udstillingen, vist i museets Vestfløj, blev indledt med en præsentation af Munchs fire grafiske hovedværker i forskellige udgaver. Herefter fulgte 30 af Warhols unikke silketryk, som er store, farverige versioner af Munchs arbejder. Desuden vistes 37 fotografier med selvportrætter af Andy Warhol, venligst udlånt af The Andy Warhol Museum i Pittsburgh, og ophængt på et af Warhols tapeter, hvor han har brugt et selvportræt som motiv. En ophængningsform Warhol i øvrigt selv benyttede sig af på sine udstillinger.

Udstillingen blev rundet af med Louisianas samling af Warhol-værker, der er uden sidestykke i Norden. Foruden billeder af Marilyn, Mao og Marlon Brando sås også to eksempler på Warhols skyggebilleder, herunder ét silketryk med diamantstøv, som museeet takket været en donation fra Jytte Dresing kunne føje til samlingen i forbindelse med jubilæumsåret 2008.

KONTRASTEN & DET STÆRKE
KUNSTNERISKE FÆLLESSKAB

Louisianas direktør Poul Erik Tøjner havde tilrettelagt sommerudstillingen WARHOL AFTER MUNCH. Her kan du høre ham selv præsentere den overraskende sammenføring mellem to af den moderne kunsts helt store navne. Og fortælle om både forskelle og et stærkt kunstnerisk fællesskab.