Gå til hovedindhold

Skulpturparken

En tur i Skulpturparken er en væsentlig del af Louisiana-oplevelsen året rundt. Det er herfra, man har panoramaudsigten over Øresund og rigtig kan se, hvordan bygningerne føjer sig ind i landskabet, men også her man kan gå på opdagelse, forvilde sig og finde ro. De mange skulpturer udgør en vigtig del af museets samling. 

Det stod klart helt fra starten: "Louisiana skulle ubetinget gøre sig gældende som skulptursted." Sådan skriver grundlæggeren Knud W. Jensen i bogen 'Mit Louisiana-liv', hvor han beskriver museets placering i parken ved Sundet som både "en klar udfordring og noget, der gav os en særstilling." Senere – i takt med, at museet voksede – skabte den stadig større halvcirkel, bygningerne dannede mellem de store trægrupper, i følge Knud W. Jensen særlige "muligheder for afsondrede haverum, hvor skulpturerne kunne opsættes i nært samspil med arkitekturen."

Det er landskabsarkitekterne Ole og Edith Nørgaard, der har stået for parkens overordnede, oprindelige rammer. Siden har Lea Nørgaard og Vibeke Holscher formet terrænet omkring de nye tilbygninger, så parken fortsætter bygningernes labyrintiske karakter og skaber nysgerrighed efter, hvad der kan gemme sig om det næste hjørne.

DEN STORE STYRKEPRØVE

De gode skulpturer klarer altid styrkeprøven, mente Knud W. Jensen. For ham kunne naturen næsten blive for dominerende, hvis der ikke blev føjet noget menneskeskabt til, og han anså "overfyldning" for at være den eneste fare, der kunne true udendørs skulptur-udstillinger. "Det enkelte værk kræver at ses uden for stor konkurrence fra andre kunstværker eller i en stram havearkitektonisk indramning." 

Skulpturerne i parken er placeret, så de indgår i samspil med arkitekturen og naturen omkring dem. Det gælder blandt andet Henry Moores skulptur Liggende figur nr. 5 (Seagram), der er opstillet ud til skrænten med Øresund som levende baggrund. Herved bliver oplevelsen af værket afhængig af vejrlig og årstid.

Lignende eksempler er de såkaldt stedspecifikke skulpturer som Richard Serras Porten i Slugten og George Trakas´Self Passage, der er erhvervet til deres helt bestemte placering, hvor de meget konkret bliver en del af terrænet. 

En lang række af den moderne kunsts store navn præger parken med deres værker: Det gælder f.eks. Jean Arp, Max Ernst, Alexander Calder, Joel Shapiro, Noubo Sekine og Max Bill – og senest Dan Graham med sin glaspavillon med dobbeltsidet spejl Square Bisected by Curve fra 2008.

Først og sidst er parken dog museumsgæsternes egen fredfyldte have, der gør Louisiana til et særligt åbent og nærmest hjemligt museum.

ALEXANDER CALDER
To af de tre figurer på Calder-terrassen ud for Louisiana Cafe. Forrest Almost Snow Plow, 1964/76, og i baggrunden Nervures minces, 1983, en donation fra Ny Carlsbergfondet.

JEAN ARP & HENRY MOORE
Et kig over plænen med to broncefigurer af Jean Arp, fra hhv. 1956 og 1948, mod Henry Moores ikonisk placeret Reclining Figure No. 5 (Seagram) fra 1963-64. Alle tre donationer fra Ny Carlsbergfondet.

HENRI LAURENS
Næsten midt på øverste plæne, tæt på den store blodbøg, står Henri Laurens kvinde, Grande femme debout à la draperie. Den er fra 1928.

JOAN MIRÓ
En populær størrelse på plænen foran Louisiana Cafe, Joan Mirós Figur i bronze fra 1970. Deponering: Museumsfonden.

 

MAX ERNST
Ud for glaskorridoren i Nordfløjen står tre af den surrealistiske mester Max Ernsts figurer. Forrest i billedet den vingede Det store geni, frøen Den store hjælper og Den store skildpadde. Alle fra 1967/76 og en donation fra Max Ernst.

HENRY HEERUP

JEAN DUBUFFET

RICHARD SERRA

JOEL SHAPIRO

HENRY HEERUP

NOBUO SEKINE

JEAN ARP & HENRY MOORE

ALEXANDER CALDER

LOUISIANAS
SKULPTURPARK 

I serien Louisiana Library fortæller museumsinspektør Helle Crenzien historien om parken, dens værker og markante kunstnere 

MOBILGUIDE 
TIL PARKEN

Hør historierne bag flere af parkens markante skulpturer – af bl.a. Moore, Calder og Heerup – på Louisianas mobilguide

FREDELIG OASE  SMUK KULISSE

Fra Nordfløjen eller Børnehuset er der adgang til Søhaven, som – skønt den ikke rummer skulpturer – alligevel skal nævnes som en væsentlig del af det samspil mellem arkitektur, natur og kunst, man hele tiden møder på Louisiana. Haven har sit navn efter den sø, der blev udgravet og omdannet til befæstet kaperhavn under englændernes bombardement af København i 1807. I dag danner søen en mere fredelig – og meget smuk – kulisse for både Børnehuset og ikke mindst figurerne i Giacometti-salen.