Gå til hovedindhold

New Nordic

Arkitektur & Identitet

29.6.2012 - 4.11.2012

NEW NORDIC var både et moderne blik og en mangfoldig fortælling om, hvordan vi bygger i Norden i dag. Og indretter os som både mennesker og samfund. Udstillingen stillede spørgsmålet: Findes der en nordisk identitet? Kan man, trods globaliseringens tendens til at udviske nationale og kulturelle forskelle, tale om identitet som noget, der knytter sig til bestemte steder, områder eller regioner?

Selvfølgelig er nordisk arkitektur tæt knyttet til landskaber og breddegrader – fra det bøgeflade helt op til de isklædte kapper – og tæt forbundet med en fornem sans for materialer, stolt byggeskik og gennemført enkelhed. Men når en ny nordisk bølge i dag både vækker genklang internationalt og har gennemslagskraft i en globaliseret verden, så hænger det i høj grad også sammen med vores særlige værdier og visioner.

De sidste 10-20 år er en lille kulturel revivali al stilhed vokset frem - en slags stolthed ved de rødder, vi i de nordiske områder har i vores traditionelle kultur og de lokale råstoffer. Det er maden, det nye nordiske køkken, der har været frontløber, men undervejs er også design, byggeri, beklædning, musik og sågar religiøse riter blevet genopfrisket og tolket ind i et moderne, globalt rum, og på den måde forandret til noget, der på samme tid er hypermoderne og traditionelt.

Realdania er sponsor for Louisianas arkitekturudstillinger.

SANSELIG OG SUVERÆN

Denne video giver et indtryk af, hvorfor NEW NORDIC blev så stor en succes hos både anmeldere – der kaldte den sanselig, righoldig og suveræn – og blandt publikum.

Udstillingen skulle være sluttet 21. oktober, men endte med at blive forlænget til 4. november.

DE TRE HOVEDTEMAER

NEW NORDIC fokuserede i tre hovedtemaer – Det stedsbestemte, Fællesskabet og Det Offentlige Rum – på områder, hvor nordisk arkitektur virkelig har markeret sig i det første tiår af det nye årtusinde. Nyskabende bygninger og originale byrum vidner om en genfødt interesse for det lokale og regionale, men også om en klar afstandtagen fra den form for prestige-monumenter, der er opført så mange andre steder i verden.

I Norden er der generelt fokus på bygningers brugbarhed og forbrug – multifunktionalitet og miljø – og deres evne til at spille sammen med omgivelserne. Nordiske arkitekter er nemlig optaget af at levere konkrete bud på tidens problemer og udfordringer ved at satse på bæredygtighed, ressource-forståelse og en klart menneskelig målestok, socialt og kulturelt.

Tema I: Nyfortolkning af det stedbestemte

Udstillingens første tema handlede om nyfortolkninger af det stedbestemte. Optakten til temaet viste en film, hvor den schweiziske arkitekt Peter Zumthor og hans finske kollega Juhani Pallasmaa diskuterede nordisk kultur og identitet. I de nordiske lande er der stor variation i steder og landskaber, og arkitekterne viser en udbredt interesse for at forstå og fortolke omgivelserne i deres bygninger. Fælles for arkitekterne er at se stedet som en foranderlig størrelse, sammenvævet af fysiske, kulturelle og mentale processer for at forny den stedbestemte byggekultur.

En række film indgik i fortællingen om det stedbestemte; videokunstneren Elina Brotherus behandler begrebet sted, som hun forstår gennem handling og erindring; filmmageren Pi Michael har sammensat en video om den nordiske atmosfære i arkitekturen, og filmmanden Wilfred Hauke fra dmfilm har i samarbejde med ARTE fokuseret på det nordiske landskab.

Fem nordiske huse
For at afdække ligheder og forskelle i de nordiske lande havde museet inviteret fem nordiske arkitekter til at bygge hver deres hus: Studio Granda, Island, Johan Celsing, Sverige, Jarmund/Vigsnæs, Norge, Lassila Hirvilammi, Finland og Lundgaard & Tranberg, Danmark. Hvert hus kunne ses som udtryk for den regionale identitet og erfaring, som den enkelte arkitekt er rundet af. Reglerne for de fem projekter var enkle: Hver tegnestue skulle forholde sig til, hvad nordisk identitet kan være og til tanker om det stedbestemte i arkitekturen.

Tema II: Revurdering af fællesskabet

Velfærdssystemet er i udlandet oftest det, der forbindes med Norden. Hvordan manifesterer idealerne om velfærd sig i nutidig arkitektur? Dette tema forsøgte at udpege nogle tendenser inden for det offentlige byggeri, der afspejler det særlige nordiske fællesskab. Den nordiske velfærdsmodel ses her som en processuel og foranderlig størrelse, der er med til at forme dét, der opfattes som nordisk identitet og kultur: Hvor er fællesskabet på vej hen, og hvilke nye institutioner tegner fremtidens velfærdssamfund?

I dag ser en mængde nye institutioner dagens lys; mange arkitekter blander funktioner, der normalt er adskilt. Hospitalet bevæger sig mod en mere hjemlig atmosfære, biblioteket bliver et koncert- og kulturhus og borgerservice i ét. Mange offentlige bygninger tænkes samtidig som vartegn for helt nye eller fornyede ældre bydele.

Tema III: Generobringen af det offentlige rum

Det tredje og sidste tema i udstillingen stillede skarpt på konkrete udformninger af offentlige rum, og hvordan værdier i de nordiske lande kommer til udtryk i den måde, byen indrettes på. Under dette tema præsenteres blandt andet visioner om midlertidige og eksperimentelle byrum.

Desuden var der til denne sektion skabt to væsentlige installationer. I den første har arkitektfirmaet SLA skabt et kunstigt landskab som ramme for en række fortællinger om, hvordan man bringer landskabelige elementer ind i byen. Ønsket er at skabe bæredygtige miljøer i byen, hvor natur og landskab indgår på en integreret måde.

Den anden installation med titlen ’Livet mellem husene’ handlede om arkitekten Jan Gehls ideer om hverdagslivet i byens rum. Hans undersøgelser af, hvordan byrum opleves og bruges, udmønter sig i konkrete bud på menneskelige løsninger. I forhold til en traditionel arbejdsproces, hvor bygninger og trafik er i centrum, vender Gehl tingene rundt og ser - i prioriteret rækkefølge – på liv, rum og huse.

30 kasser nordiskhed

Ved indgangen til NEW NORDIC blev man mødt af spørgsmålet: Hvad er nordisk for dig? 30 kulturpersonligheder, designere og kunstnere fra de 5 nordiske lande havde bidraget med deres svar i en række små teatre - kasser ophængt i øjenhøjde, hvori de hver især gav et bud på nordisk identitet i dag. 

Deltagere var blandt andre kok og iværksætter Claus Meyer, mode- og multimediedesigner Henrik Vibskov, designteam Gudrun & Gudrun, filminstruktør Otto Rosing, forfatterne Erlend Loe og Hallgrímur Helgason, fotograferne Sigurgeir Sigyrjónsson og Dag Alveng.

Disse 30 teatre var som et panorama af personlige scenerier, der samlet tegnede et broget billede af nordisk identitet i stadig bevægelse - og førte frem til udstillingens første hovedtema, der satte stedets betydning i nyt perspektiv.

FEM BUD
PÅ NORDISKE
HUSE

Se video-interview
med arkitekterne bag de fem nordiske huse, der var opført specielt til udstillingen

SÆRKATALOG

Det anmelderroste katalog indeholdt bl.a. en samtale mellem Juhani Pallasmaa og Peter Zumthor og artikler af Lars Trägårdh, Peter MacKeith, Mari Hvattum m.fl.

Louisiana c/o Venedig

Affødt af NEW NORDIC arrangerede Louisiana i samarbejde med Gehl Architects og støttet af Realdania "Life Between Buildings - Gehl Architects", en såkaldt c/o udstilling sideløbende med den 13. internationale arkitekturbiennale i Venedig.

Udstillingen blev vist i perioden 27 august - 25 november 2012 i Sale del Convitto, Isola di San Giorgio Maggiore.

Life Between Buildings bestod af en spektakulær 270 graders rumlig installation, som gennem en lang række små fortællinger belyste Gehls visioner om byens rum. Dermed fik de besøgende mulighed for at være til stede i Gehls billed-, film- og lydunivers.

Installationen var udformet som en stor cirkulær skærm på 12 meter i diameter, hvorfra beskueren oplever de mangfoldige historier om byen som et mødested for mennesker og historier om, hvordan nordiske værdier omsættes i byens identitet og realiseres igennem opblødning af grænser, etablering af grønne oaser, nemme muligheder for mobilitet, brugerinddragelse og nye måder at skabe stemningsfyldte, levende og legende steder på.

Gehl mener, at byen skal invitere folk til at møde hinanden i det offentlige rum, at ’hænge ud’ sammen, at styrke folks følelse af, at byen er deres, så de også får lyst til at være i den og bruge den. Gehls vision er at vise betydningen af de rum, vi lever i, byens rum og måden vi bruger dem på. Hans fokus er sammenhængen mellem det menneskeskabte miljø og menneskers livskvalitet.

Byen i gåtempo
Jan Gehl har i mere end 40 år beskæftiget sig med byens rum, og hvordan man skaber liv imellem husene. Op gennem 1960'erne blev han mere og mere opmærksomhed på, hvordan arkitekturen påvirker mennesket, og skrev bogen " Livet mellem husene", som er blevet en international bestseller, oversat til 22 sprog. Bogen redegør for sammenhængen mellem mennesket som et socialt væsen, udstyret med sanser, og skala-forholdene i byen. En af Gehls pointer er, at mennesket biologisk er konstrueret til at gå med fem kilometers hastighed i timen, og det præger menneskers oplevelse af, hvad der foregår omkring dem. Hensynet til denne basale sanseskala i byplanlægning er afgørende for, om folk befinder sig godt i et byrum.

Reclaim Public Space!
I dag bor halvdelen af verdens befolkning i byer, og tallet vil fortsat vokse ligesom befolkningstilvæksten. Det fører til byer af svimlende størrelser. Derfor er den menneskelige dimension en nødvendighed i al ny planlægning. Jan Gehl har sans for det nære urbane byrums potentiale og har udviklet forskellige strategier for at forbedre livet i byen. Mennesket er et biologisk og psykologisk individ, så efter Gehls mening må byplanlæggere og arkitekter anerkende folks forskellige behov og give dem retten til at påvirke det miljø, som de er en del af. Gehl insisterer på et humanistisk perspektiv i planlægningen og udformningen af nye byrum. En menneskeorienteret tilgang til byens rum, giver mere levende, trygge, bæredygtige og sunde byer.

The Human Scale
I rummet ved siden af udstillingen vistes filmen The Human Scale. Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved vores forestillinger om modernitet og undersøger, hvad der sker, når mennesket sættes i centrum for by-planlægning.
Filminstruktør: Andreas Dalsgaard / Producer: Signe Byrge.

JAN GEHL er født i 1936 i Danmark. Arkitekt MAA, Professor (ret.), Kunstakademiets Arkitektskole. Founding Partner: Gehl Architects – Urban Quality Consultants. Forfatter til Livet mellem husene, Byens rum-Byens liv, Nye byrum, Det nye byliv og Byer for mennesker (2010). Han har bl.a. modtaget The Sir Patrick Abercrombie Prize og et æresdoktorat fra Heriot-Watt University i Edinburgh. Honorary fellow of MAA, RIBA, AIA, RAIC, RISA og PIA.

LOUISIANA C/O er en ny måde at tænke museum på i en global og mobil verden. Det bringer museet og de formidlingstraditioner, det står for, ud i andre sammenhænge end den lokale beliggenhed betinger, og det tjener til at gøre opmærksom på Louisiana Museum of Modern Art som international institution.

 

Anmeldelser

Berlingske

"New Nordic er en sanselig rig kortlægning af et interessant emne..."

Politiken

"Fremragende, righoldig udstilling..."

Weekendavisen

"Louisianas udstillingsarkitektur er altid suveræn... helt sublimt bliver det i de tre rum, der er helliget generobringen af det offentlige rum."