Gå til hovedindhold

Avantgardens Kvinder 1920-1940

14.2.2012 til 28.5.2012

Otte målbevidste, kompromisløse og eksperimenterende kvinder. Alle engagerede i deres kunst og deres samtid og pionerer inden for den æstetiske fornyelse af kunsten i mellemkrigstiden. Helt ufortjent er de i dag så godt som ukendte i dag, hvilket denne udstilling søgte at råde bod på.

Fem temaer, flere “ismer”, mange udtryk og to heftigt eksperimenterende årtier. Jo, der var tale om en både omfattende og ambitiøs præsentation af otte af de mest fremtrædende kvindelige avantgardekunstnere i mellemkrigsårenes Europa. Det var første gang deres værker var samlet på en udstilling, som både tegnede et billede af dem individuelt og fokuserede på deres kunst, indbyrdes forhold og netværk. Mange tråde blev således knyttet til et unikt tidsbillede med søgelyset rettet mod kunstnere, der aldrig har fået den opmærksomhed og det eftermæle, de fortjener.

Udstillingen søgte at genskrive historien om 20’ernes og 30’ernes kunstneriske avantgarde ved at vise, hvordan disse otte kvinder på afgørende vis bidrog til de æstetiske fornyelser, der fandt sted i de år. Fornyelser, vi kender som dadaisme, surrealisme og konstruktivisme, og som udsprang af kreative og radikale miljøer i bl.a. Berlin, Zürich og Paris.

De otte kvinder forstod på hver deres måde at gribe og udnytte mulighederne i det samfundsopbrud, afslutningen på 1. Verdenskrig bragte med sig. De forholdt sig langt friere til traditioner og konventioner og eksperimenterede med såvel genrer, udtryk og materialer som med egen identitet.

Avantgardens Kvinder 1920-1940 samlede omkring 200 værker, der viste hvordan de otte foldede sig ud inden for maleri, fotografi, collage, design, film og skulptur. Udstillingen var et samarbejde med Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen Düsseldorf og blev støttet af C.L. Davids Fond og Samling.

ET INDTRYK AF UDSTILLINGEN

Udstilligens mange elementer – maleri, fotografi, collage, design, film og skulptur – var sat sammen til fem temaer og sat iscene på en både dramatisk og raffineret måde, der gjorde Avantgardens Kvinder til en fornem, æstetisk oplevelse.

OTTE KVINDER & FEM FARVER

På udstillingen vistes værker af kunstnerne: Dora Maar, Germaine Dulac, Florence Henri, Hannah Höch, Claude Cahun, Sonia Delaunay, Katarzyna Kobro og Sophie Taeuber-Arp i fem temaer, der var markeret med hver deres farve.

UDSTILLINGENS TEMAER
Det grønne tema, Farvekompositioner, fokuserede bl.a. på Sonia Delaunay og den særlige sans for farver og mønstre.
Det gule tema, Rumlige Konstruktioner, fulgte efter, bl.a. med en rekonstruktion af Sophie Taeuber-Arps Bar Aubette og sjældne installationer af Katarzyna Kobro, som var stærkt optaget af, hvordan skulpturer skulle opleves i tid og rum.
Det røde tema markeredeAndre Regler, et tema om politiske og samfundskritiske toner, som de bl.a. kom til udtryk i Hannah Höchs collager, men også blev udtrykt scenisk, bl.a. i marionetteater.
Det lilla tema behandlede temaet Nye Identiteter – portrætter, og selvportrætter af bl.a. Claude Cahun og Florence Henri.
Det blå tema En anden virkelighed stillede ind på surrealismen. Her vistes Germaine Dulacs film Præsten og konkylien og Dora Maars raffinerede fotos.

2 dokumentarfilm vistes på skift i Louisiana Biograf:
Die Andere Seite des Mondes: portræt af Cahun, Delaunay, Henri og Taeuber-Arp, deres idegrundlag, værker og samtidens kunstneriske miljø.
Sophie Taeuber-Arp: Portræt af en kunstner, hustru, kritiker og muse. Filmen skildrer hendes forhold til kunstner-ægtemanden, Jean Arp.

SOPHIE TAEUBER-ARP
(1889-1943)
Billedkunstner og designer.
Hun var en drivende kraft i etableringen af den konkrete kunst i Europa.

SONIA DELAUNAY
(1885-1979)
Virkede med succes inden for mange felter: maleri, teater, grafisk produktion, mode og design.

DORA MAAR
(1907-1997)
Med til at udvikle det surrealistiske fotografi.
Central skikkelse i 1930’ernes avantgardemiljø i Paris.

CLAUDE CAHUN
(1894-1954)
Surrealist, forfatter og fotograf, hvis selvportrætter er radikale undersøgelser af kvindelig identitet. Ses her t.v. i billedet.

KATARZYNA KOBRO
(1898-1951)
Fik med sine rumlige, abstrakte strukturer afgørende indflydelse på konstruktivistisk skulptur

HANNAH HÖCH
(1889-1978)
Med til at grundlægge dadaismen i Berlin og udvikle den dadaistiske fotomontage i form af samtidskritiske collager.

FLORENCE HENRI
(1893-1982)
Eksperimenterede med fotografiets psykologiske dimensioner. Arbejdede også med reklamefoto.

GERMAINE DULAC
(1882-1942)
Filminstruktør, journalist, kritiker. Producerede i 1928 den første surrealistiske film.

Anmeldelser

Politiken

"Dronninger af dramaet, surrealistisk stilbevidste og meget, meget moderne i deres selviscenesættelse."

Børsen

"Fremragende udstilling."

Berlingske

"Dynamiske og banebrydende værker af kvindelige avantgardekunstnere får en fortjent plads i solen på Louisianas store forårsudstilling."