Gå til hovedindhold

Udstillet samling

Tre rum, som den besøgende næsten altid vil søge imod – og finde – ligger som henholdsvis to perler på Nordfløjens glasgange og så næsten gemt inderst i Sydfløjen. Giacometti-salen og Jorn-rummet er faste og klassiske favoritter, mens Kusamas installation 'Gleaming Lights of the Souls' har været i museets Samling siden 2010.
En tur gennem gennem Nordfløjens glaskorridorer byder på et møde med en række fornemme værker, der viser spændvidden i Louisianas Samling. Fra Alberto Giacomettis gående kvinde, til franske Eugène Leroys pastose malerier og ikke mindst Poul Gernes hypnotiske Skydeskive.
De omkring 60 værker i parken udgør en vigtig og permanent del af Samlingen. I et særligt samspil med udsigten, naturen, vejret og årstidernes skiften tager såvel de markante og centralt placerede skulpturer som de mere skjulte og gådefulde sig vidt forskelligt ud fra gang til gang. Og Skulpturparken er derfor et besøg værd året rundt.
I forbindelse med byggeriet af Østfløjen – den sidste store udvidelse af museet – blev der opført to glaspavilloner, hvoraf den sydlige i dag huser en stor gruppe præcolumbianske genstande (dvs. fra før Columbus kom til Amerika), der i 2001 blev doneret til museet af Niels Wessel Bagges Kunstfond.
17.4.2015 - 16.8.2015
Med malerier i store, flotte formater , hvor motiverne viser mennesker og arkitektur i tidløse landskaber i glødende farver skaber Doig visuelle rum, man fascineres af - og får lyst til at opholde sig i. Peter Doigs billedverden er på én gang sær, romantisk og hypermoderne . Internationalt anses han (f. 1959 i Edinburgh) for at være en af tidens...
Louisiana On Paper
25.6.2015 - 30.8.2015
Terry Winters' smukke grafiske arbejder med mønstre, der vækker mindelser om biologiske former og matematiske formler kan ses på Louisiana denne sommer. Årets anden udstilling i serien Louisiana on Paper er præsentationen af et stort udvalg af den amerikanske kunstner Terry Winters’ grafiske værker.
25.6.2015 - 25.10.2015
Sommerens store udstilling på Louisiana stiller skarpt på arkitektur , kunst og kultur på det afrikanske kontinent. Ved en række præcist udvalgte nålestik i et kulturelt her og nu kaster udstillingen lys på mangfoldigheden og kompleksiteten i den del af Afrika, der ligger syd for Saharaørkenen . Gennem en række projekter fordelt over det...