Gå til hovedindhold

Børnehaver - 1. klasse

Børnehuset tilbyder aktiviteter og undervisning til børn i børnehave, SFO og fritidshjem. Indholdet tilrettelægges og gennemføres af de faste kunstformidlere i Louisianas børnehus.

Den dialogbaserede undervisning foregår i udstillingen samt i Børnehusets værksted, som via aktive læringsprocesser kvalificerer børn og unges møde med den moderne kunst. Formålet er at udvikle deres analytiske og kritiske kompetencer og inspirere dem til at opleve og reflektere over kunstens fantastiske verden.

2-timers besøg
EFTER VALGFRIT TEMA

Et 2-timers undervisningsforløb er en mulighed for at arbejde med moderne kunst og aktive læringsprocesser i en optimal ramme. 

 

I dialog med en kunstformidler og med skitsetegning uddyber børnene oplevelsen af kunstværkerne i museets samling og særudstillinger. I værkstedet afprøves forskellige materialer og teknikker, der anvendes i værkerne, så kunsten bliver forståelig gennem handling og sansning.

MÅLGRUPPE
Undervisningen er tilrettelagt for dag- og døgninstitutioner, SFO og fritidshjem samt skoler op til 1. klasse. 

MÅLSÆTNING
Undervisningen fokuserer på at skabe aktive læringsprocesser, hvor børnene indgår i dialog om værkerne. Som led i dialogen indgår også øvelser med skitsetegning, der er med til at uddybe oplevelsen af kunstværkerne. I børnehusets værksted er der efterfølgende mulighed for at afprøve de forskellige materialer og teknikker på egen hånd.

ANTAL: Max 28 elever
HVORNÅR: Tirsdag - lørdag 11.00 - 13.00
PRIS: Kr. 775
BOOKING: Ring på tel 4919 0719 (tirs - fre 9.00 - 15.00)

VED BOOKING VIL VI BEDE DIG SPECIFICERE:

  • Dato og tid for undervisning
  • Antal deltagende elever
  • Hvilket tema der ønskes
  • Kontaktinformation samt email hvortil ordrebekræftelsen skal sendes 

Temaer

Et 2-timers undervisningsforløb tager udgangspunkt i et tema, som vælges forud for besøget.

SE AKTUELLE TEMAER


PANDURO HOBBY
 er sponsor af materialer til Louisiana Børnehus.