Kroppens Sprog

1-times besøg og 2-timers besøg - enten to timer i udstillingen eller med et værksted inkluderet.

Har kroppen sit eget sprog? Hvilke idealer ligger til grund for vores opfattelse af krop og identitet?

Louisianas samling rummer talrige værker, der har et mellemværende med kroppen. Både maleri, skulptur, video, installation og maleri er repræsenteret. En del af værkerne bevæger sig i spændingsfeltet mellem det abstrakte og det figurative. Mellem organisk helhed og moderne fragment. De kredser om kroppen dels som udtryk for psykologiske tilstande, dels som udtryk for forskellige tiders kropsidealer. Der er også kunstnere, der bruger kroppen som middel til iscenesættelse af køn og identitet. Her fungerer kroppen som en kampplads for konfrontationer og overskridelser, der presser den "normale" krop og beskueren til nye holdninger.

Undervisningen bevæger sig inden for disse temaer og analyserer værker, hvor kroppen ses som motiv, som materiale, som proces og performance. Vi undersøger, hvilken indflydelse selve mediet har på værket og dermed på kroppens sprog. Hvilke idealer ligger bag de forskellige repræsentationer af kroppen? Udtrykker skulpturerne indre tilstande, som vi kan identificere os med?

1 times uv-forløb i Kroppens sprog foregår i udstillingen med dialogbaseret undervisning, skitsetegning, processkrivning og kropslige øvelser.

2 timers uv-forløb i Kroppens sprog foregår enten i udstillingen i begge timer med dialogbaseret undervisning, skitsetegning, processkrivning og kropslige øvelser eller med et værksted inkluderet i time 2.

Praktisk øvelse i 2 timers-forløbet:

Indskoling og mellemtrin:

I værkstedet skaber eleverne ud af ståltråd og ostevoks Giacometti-inspirerede figurer med fokus på kroppens sprog.

Udskoling:

I værkstedet arbejder eleverne i grupper med fotografiske iscenesættelser af krop og identitet.

Download undervisningsmateriale til Kroppens sprog
3 - 6. klasse »
7 - 10. klasse »
Gymnasiet, HF, VUC og lærerseminarier »

BESTILLING AF UNDERVISNING
Bestil undervisning tirsdag - fredag kl. 9.00-16.00 på tlf: 4919 0719.
TIDER OG PRISER

1 times undervisning
Undervisning med skitsetegning.

Tirsdag - fredag kl 11.15 og 14.00. Onsdag og torsdag tillige kl. 12.30.
Pris: Kr. 400

 

2 timers undervisning 
Vælg mellem:
Værkstedsbesøg indledt med besøg på udstillingen eller undervisning med bl.a. skitsetegning foran værkerne.

Tirsdag - fredag kl. 11.15. 
Tirsdag og onsdag tillige kl. 13.00
Pris kr: 800

Supplerende undervisningsmateriale
Få inspiration til yderligere fordybning med Giacometti:
Og med Louisianas Samling om Fotografi:
Download undervisningsmaterialet for Giacometti og Fotografi til udprintning.