Gå til hovedindhold
UDSOLGT
Åbent
11-22

Romankunst i topklasse. En aften med Donna Tartt - forfatteren til den anmelderroste roman Stillidsen, som for nylig vandt den fornemme Pulitzer Prize.

"Hvis Donna Tartts store roman havde været et møbel, vil jeg tro, den havde været et chatol fra 1800-tallet. Lavet i hasselnød eller en anden smuk træsort med et indlagt mønster af lindeblomster og masser af skuffer til hemmeligheder og smukke genstande". Sådan skrev Politikens anmelder Kim Skotte om den amerikanske forfatters kun tredje romanværk og gav den 6 hjerter.

Mød den egensindige forfatter til denne 800 siders pragtroman, som hun har brugt mere end ti år på at skrive.  

Hovedpersonen, drengen Theo, bliver forældreløs og brutalt smidt ud i en verden, hvor han støder på enkelte gode mennesker, men nok så mange af skidt karakter. Han falder i blandt tyve og røvere, men prøver også livet i de højeste kredse. Det lyder som Dickens og Dostojevski, men det er Donna Tartt i storform med en dannelsesroman om venskab, ensomhed, sandhed og løgn, identitet og kunstens væsen.

Det over 300 år gamle billede, som den flamske maler Carel Fabritius har malet af en lænkebundet stillids (guldfinke) er den egentlige hovedperson i romanen om drengen Theo Decker. Som 13-årig mister han sin elskede mor, da en bombe eksploderer på Metropolitan Museum of Art. Theo overlever mirakuløst, konfus og i chok forsøger han forgæves at finde sin mor mellem murbrokker og lig, men den eneste overlevende, han møder, er en gammel døende mand, en antikvitetshandler, der beder ham om at tage Fabritius’ maleri og passe på det. Maleriet, som Theo bærer med sig gennem hele sin ungdom, får afgørende betydning for hans liv og skæbne.


VÆRT: Synne Rifbjerg

Hvor: 
Louisiana Koncertsal
Pris: 
Gratis for museets gæster

Pladsreservation tilrådes (gebyr kr. 10) 

Foregår: