Gå til hovedindhold
Åbent
11-22

Oplev Caroline Henderson og Nikolaj Hess til en intim koncert på Louisiana.

Caroline Henderson udgav sidste år sit seneste album ”Lonely House”. Et album hvor hun valgte at fortolke sange af den store tyske komponist Kurt Weill. Anmeldelserne af albummet har været helt forrygende.

Politiken gav 5 stjerner, og skrev bl.a.: ”Imponerende eventyrlysten – En musikalsk vision – og det må man kalde det – med afsæt i Caroline Hendersons filmiske gennembrudsværk ’Cinemataztic’ fra 1995, og naturligt udviklet dybere og dybere ind i den på én gang dramatiske og svale jazz, som Caroline Henderson har dyrket og udviklet sig inden for de sidste mange år.”

Berlingske gav også 5 stjerner: ”Det er både smukke, sære og sarkastiske sange, og Caroline Henderson vælger ikke de nemmeste løsninger. Umiddelbart giver hun ikke ved dørene, og som lytter må man hænge på og følge med. Og nogle gange mister man fodfæstet, men det er absolut værd at rejse sig og tage en tur til. For det er såvel originalt som berigende.”

5 stjerner fra Gaffa blev det også, og med på vejen fulgte bl.a. ordene: ”Henderson udstråler endnu engang, at hun er et naturtalent som jazzvokalist, at hun har en særegen ’instrumental’ tyngde, og at hun på troværdig vis kan gøre sig til ét med sit materiale.”

Det bliver en intim oplevelse at høre Caroline Henderson og Nikolaj Hess i Louisiana koncertsal. Der vil være en tæt og umiddelbar kontakt mellem kunstner og publikum, som giver Caroline Henderson mulighed for at formidle historierne og følelserne i øjenhøjde med publikum.

Hvor: 
Louisiana Koncertsal
Pris: 
Kr. 150 ( + gebyr kr. 10)

Prisen er inkl. entré til museet.

Foregår: