Gå til hovedindhold
Åbent
11-22

Kenneth Bager PRESENTS Music For Dreams feat. Scarlet Pleasure

Deres hit WINDY var P3's uundgåelige i februar - nu har du chancen for at møde Scarlet Pleasure LIVE til Fredagslounge på Louisiana.

Windy er følelse af vind i håret, duften af strand i Californien, solbrændt kvinde på nethinden og kærlighed til de store vidder. Referencer og billeder der gør det overraskende, at sangen er indspillet i et sommerhus i Sverige og at der bag lyden, står tre unge danske knægte i starten af 20’erne.

Scarlet Pleasure leverer stemningsfuld soul/funk/R&B-lyd med stærke melodier og helt forrest i lydbilledet står frontfigur Emil Golls dragende vokal og nordisk kølige udstråling. Med ham er rytmegruppen, Joachim Dencker på trommer og Alexander Malone på bas, som leverer den groovy lyd, der danner en solid bund til den lyse vokal.

Scarlet Pleasure har skrevet både tekst og musik til Windy, som er produceret i samarbejde med David Mørup, mixet af Rune Rask (Suspekt) og masteret af Brian Gardner (David Bowie, Eminem, Dr. Dre).

SE MUSIKVIDEOEN TIL WINDY HER


Kenneth Bager
har i over tyve år med al sin originalitet defineret dansk klubkultur og præget den skandinaviske musik indenfor sin helt specielle genre. Kenneth Bager PRESENTS Music For Dreams er et koncept skabt til Fredagslounge på Louisiana, hvor den spillevende dj-legende til hver lounge præsenterer nye upcoming bands og musikere i et program af live musik, sang og dj-optræden.

Hvor: 
Louisiana Cafe
Pris: 
Gratis for museets gæster

Det er desværre ikke muligt at reservere borde til fredagslounge (uanset antal). Kom gerne i god tid.

Foregår: