Kalender
Arrangementer september 2013
Yoko Ono er ikke kun billedkunstner, men er også engageret i musik på forskellige måder, og har en større indflydelse på musikområdet end mange tror. Foredraget handler om den musik, hun selv har skabt, de musiktraditioner, som hun er rundet af og sammenhængen mellem musik og billedkunst. Som barn blev Ono undervist i klassisk japansk sang, og siden begyndelsen af sin karriere har hun arbejdet med stemmen som instrument. Fra John Cage og Fluxus-eksperimenter over samarbejdet med Beatles og John Lennon til en række soloalbums. Aftenen slutter med eksempler på de talrige - især kvindelige - musikere, som hun har inspireret.
Torben Sangild er kulturforsker på Københavns Universitet, anmelder på Politiken og freelance-skribent. Han har bl.a. skrevet bøgerne 'Støjens æstetik' og 'Objektiv sensibilitet' og en lang række artikler om musik, billedkunst og filosofi.
Katrine Nyland Sørensen , kulturjournalist og vært på Kulturnyt på P1.
Foredrag i anledning af udstillingen YOKO ONO HALF-A-WIND-SHOW A RETROSPECTIVE.
Mendelssohn | Strygekvartet op. 80
Bartók | Strygekvartet nr. 2
Beethoven | Strygekvartet op. 59/3
Beethoven og kvartetterne
Det var en ganske ung genre, Ludwig van Beethoven kastede sig over, da han i 1798 skrev de første skitser til en strygekvartet. Dette at lade fire strygere spille på lige fod, hørte oplysningstiden til. ”En konversation mellem fornuftige mennesker”, sagde man og mente det. Det blev til 16 strygekvartetter, og han nåede hele kompasset rundt. Begyndte i den diverterende stil, som Haydn og Mozart havde dyrket, og han endte med de såkaldte ”gale” kvartetter, hvor alt blev prøvet af. Det var ikke mindst med Beethovens kvartetter, at genren fik sin særstilling i kammermusikken.
Kunderne som bestilte strygekvartetter, var også i særklasse. Således den russiske gesandt i Wien, grev Razumovsky, der i 1806 bestilte de tre kvartetter opus 59 hos Beethoven, og oven i købet stillede en strygekvartet til komponistens rådighed. Det var en kolossal gevinst for Beethoven, og de tre kvartetter adskiller sig enormt fra de tidligere kvartetter. Blot længden af den 1. kvartet i F-dur overskrider alt, hvad man tidligere havde oplevet. Små 40 minutter var ellers forbeholdt symfonier og større orkesterværker, men Beethoven har så meget på hjerte. I den 2. kvartet i e-mol bliver kræfterne sluppet løs i et stort anlagt drama, hvor lys og mørke hele tiden skifter.
Beethoven indleder den 3. kvartet i C-dur med at sætte tiden i stå. Den langsomme indledning Andante con moto er i sig selv ikke et brud med konventionerne, men den langsomme indledning former sig som tætte akkorder, der umærkeligt forandrer sig i nye retninger, som om de havde deres eget liv. En vision af overjordisk karakter, inden den egentlige kvartet kan begynde. Beethoven havde stærke ideer med sin musik og på det tidspunkt han skrev denne kvartet var han grebet af den franske revolutions budskab om lighed, frihed og broderskab, hvilket bl.a. udmøntede sig kraftfuldt i 3. symfoni ”Eroica” fra 1804. Både i strygekvartetterne og symfonien er de kompositoriske midler i overensstemmelse med en moden komponist, der kendte både til livets triumfer og nederlag.
I øvrigt er det den samme idealisme, der senere griber den franske maler Eugène Delacroix i maleriet Friheden fører folket fra 1830. Hér er det godt nok en ny revolution, der inspirerer, men begge kunstnere hylder det heroiske, sejrrige, fremstormende på hver deres måde: i toner og på lærredet. For begge kunstnere blev optimismen siden afløst af et mere realistisk syn på tilværelsen, men hos Beethoven indgik det ”revolutionære” som en del af et kompositorisk vokabular hos en moden komponist, der kendte både til livets triumfer og nederlag.
Beethoven foretog en livsrejse med sine kvartetter. Det sidste opus 135 blev komponeret i 1826. Den kan minde om nogle af de tidligere kvartetter i sin opbygning lige indtil finalen, hvor Beethoven musikalsk og konkret i noden stiller spørgsmålet: ”Muss es sein?” – Skal det være? Han svarer selv: ”Es muss sein!”. Musikken var blevet et eksistentielt anliggende og strygekvartetten det bedste sted at bearbejde de spørgsmål, der pressede sig på.
Den 18-årige Felix Mendelssohn komponerede året efter en strygekvartet i a-mol (opus 13), der direkte citerede Beethovens ”Muss es sein?” Mendelssohns svar var det ungdommelige, romantiske: ”naturligvis!” Og gennem hele sin karriere som komponist var Mendelssohn sig sin gæld til Beethoven bevidst. Strygekvartetten i f-mol opus 80 er komponeret 20 år senere i sommeren 1847. Den havde tilnavnet ”Requiem for Fanny” og er en dyb personlig reaktion på søsterens død, men også et slags testamente over hans eget liv. Han var syg og døde senere samme år. Hér, til det sidste, er gælden til Beethoven tydelig i de stort anlagte ydersatser, men ikke mindst i den smertefuldt smukke langsomme 3. sats, der lyder som et ekko af Beethoven.
Det lyder umiddelbart, som om der er langt fra Beethoven til Bartók. På de knap 100 år, der skilte dem tidsmæssigt, udviklede musikken sig i kvantespring, men alligevel er der en genklang af de gamle mestre, som ”opfandt” strygekvartetten: Haydn, Mozart og Beethoven. 1. sats af Bartóks 2. strygekvartet er et lysende eksempel på, hvordan et nyt, avanceret tonesprog bliver afbalanceret af de klassiske dyder som melodi, harmoni og klarhed, inden det i de følgende satser går løs med hidsig folkemusik, skæve rytmer og udtryk, der er ved at sprænge alle rammer. Men selv hér, kan man høre, hvordan Beethovens gale spiller med. Den fornuftige konversation er væk. Strygekvartetten er blevet til fire udråbstegn.
Mendelssohn | Strygekvartet op. 80
Bartók | Strygekvartet nr. 2
Beethoven | Strygekvartet op. 59/3
Beethoven og kvartetterne
Det var en ganske ung genre, Ludwig van Beethoven kastede sig over, da han i 1798 skrev de første skitser til en strygekvartet. Dette at lade fire strygere spille på lige fod, hørte oplysningstiden til. ”En konversation mellem fornuftige mennesker”, sagde man og mente det. Det blev til 16 strygekvartetter, og han nåede hele kompasset rundt. Begyndte i den diverterende stil, som Haydn og Mozart havde dyrket, og han endte med de såkaldte ”gale” kvartetter, hvor alt blev prøvet af. Det var ikke mindst med Beethovens kvartetter, at genren fik sin særstilling i kammermusikken.
Kunderne som bestilte strygekvartetter, var også i særklasse. Således den russiske gesandt i Wien, grev Razumovsky, der i 1806 bestilte de tre kvartetter opus 59 hos Beethoven, og oven i købet stillede en strygekvartet til komponistens rådighed. Det var en kolossal gevinst for Beethoven, og de tre kvartetter adskiller sig enormt fra de tidligere kvartetter. Blot længden af den 1. kvartet i F-dur overskrider alt, hvad man tidligere havde oplevet. Små 40 minutter var ellers forbeholdt symfonier og større orkesterværker, men Beethoven har så meget på hjerte. I den 2. kvartet i e-mol bliver kræfterne sluppet løs i et stort anlagt drama, hvor lys og mørke hele tiden skifter.
Beethoven indleder den 3. kvartet i C-dur med at sætte tiden i stå. Den langsomme indledning Andante con moto er i sig selv ikke et brud med konventionerne, men den langsomme indledning former sig som tætte akkorder, der umærkeligt forandrer sig i nye retninger, som om de havde deres eget liv. En vision af overjordisk karakter, inden den egentlige kvartet kan begynde. Beethoven havde stærke ideer med sin musik og på det tidspunkt han skrev denne kvartet var han grebet af den franske revolutions budskab om lighed, frihed og broderskab, hvilket bl.a. udmøntede sig kraftfuldt i 3. symfoni ”Eroica” fra 1804. Både i strygekvartetterne og symfonien er de kompositoriske midler i overensstemmelse med en moden komponist, der kendte både til livets triumfer og nederlag.
I øvrigt er det den samme idealisme, der senere griber den franske maler Eugène Delacroix i maleriet Friheden fører folket fra 1830. Hér er det godt nok en ny revolution, der inspirerer, men begge kunstnere hylder det heroiske, sejrrige, fremstormende på hver deres måde: i toner og på lærredet. For begge kunstnere blev optimismen siden afløst af et mere realistisk syn på tilværelsen, men hos Beethoven indgik det ”revolutionære” som en del af et kompositorisk vokabular hos en moden komponist, der kendte både til livets triumfer og nederlag.
Beethoven foretog en livsrejse med sine kvartetter. Det sidste opus 135 blev komponeret i 1826. Den kan minde om nogle af de tidligere kvartetter i sin opbygning lige indtil finalen, hvor Beethoven musikalsk og konkret i noden stiller spørgsmålet: ”Muss es sein?” – Skal det være? Han svarer selv: ”Es muss sein!”. Musikken var blevet et eksistentielt anliggende og strygekvartetten det bedste sted at bearbejde de spørgsmål, der pressede sig på.
Den 18-årige Felix Mendelssohn komponerede året efter en strygekvartet i a-mol (opus 13), der direkte citerede Beethovens ”Muss es sein?” Mendelssohns svar var det ungdommelige, romantiske: ”naturligvis!” Og gennem hele sin karriere som komponist var Mendelssohn sig sin gæld til Beethoven bevidst. Strygekvartetten i f-mol opus 80 er komponeret 20 år senere i sommeren 1847. Den havde tilnavnet ”Requiem for Fanny” og er en dyb personlig reaktion på søsterens død, men også et slags testamente over hans eget liv. Han var syg og døde senere samme år. Hér, til det sidste, er gælden til Beethoven tydelig i de stort anlagte ydersatser, men ikke mindst i den smertefuldt smukke langsomme 3. sats, der lyder som et ekko af Beethoven.
Det lyder umiddelbart, som om der er langt fra Beethoven til Bartók. På de knap 100 år, der skilte dem tidsmæssigt, udviklede musikken sig i kvantespring, men alligevel er der en genklang af de gamle mestre, som ”opfandt” strygekvartetten: Haydn, Mozart og Beethoven. 1. sats af Bartóks 2. strygekvartet er et lysende eksempel på, hvordan et nyt, avanceret tonesprog bliver afbalanceret af de klassiske dyder som melodi, harmoni og klarhed, inden det i de følgende satser går løs med hidsig folkemusik, skæve rytmer og udtryk, der er ved at sprænge alle rammer. Men selv hér, kan man høre, hvordan Beethovens gale spiller med. Den fornuftige konversation er væk. Strygekvartetten er blevet til fire udråbstegn.
"… without my being in any way in the way"
John Cage omdefinerede musikfremførelsen til en fremvisning af eksistentielle situationer, og det udløste en kreativ og tankemæssig energi, der viste sig på talrige kunstområder. Fjernøstlig tankegang og Zen havde overbevist ham om, at betydningen af kunst ikke ligger i at udtrykke sig selv, men i at glemme sig selv, at kunne ændre sig. For Cage blev kunst en bevidsthedsændrende proces, ikke hensigter, ikke et objekt, og han udviskede skellet mellem kunstner, udøver og publikum. I 60'erne blev denne tankegang bestemmende for Yoko Onos kunst og kunstsyn, og hun blev en central figur i udviklingen af den koncept- og performancekunst der ofte stod i gæld til Cage.
Karl Aage Rasmussen er komponist og forfatter, uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, professor her fra 1988. Medlem af Statens Musikråd, senere også Kunststyrelsens Fagudvalg for Musik og 2000-08 næstformand i Det Kgl. Teaters bestyrelse. Har desuden virket som formand for Statens Kunstfonds musikudvalg og som kunstnerisk leder af Esbjerg Ensemblet og Athelas Sinfonietta Copenhagen.
Rasmussen har skrevet orkestermusik, kammermusik og fem operaer, og han har færdiggjort flere ufuldendte klassiske værker, f.eks. Schuberts opera Sakontala, og Schumanns 4. klaversonate. Desuden forfatter til en række essaysamlinger og bøger om Glenn Gould, Robert Schumann, Svjatoslav Richter, Gustav Mahler, John Cage og George Gershwin samt ’Musik i det 20. Århundrede’. I 2003 instruerede han sit manuskript til en dokumentarfilm om Carl Nielsen. Han har modtaget priser både som komponist og forfatter, f.eks. Carl-Nielsens Prisen og Selskabets Pris (Det danske Akademi).
Vi skal sammen se, hvordan kunstnere har arbejdet og eksperimenteret med malemetoder og udtrykt deres billeder ud fra drømme om nordpolen. Vi skal afprøve forskellige medier som maleri, skulptur, video, tegning etc. Form, farve og streg i maleri, tegning, tryk og modellering kommer vi til at arbejde med.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi på udstillingerne på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med. I værkstedet og arbejder vi videre med forskellige materialer og teknikker. De små skal følges med en voksen.
Hvornår:
Tirsdage kl. 14.30 -16.30
Billedskolen løber over i alt 10 uger (med pause i efterårsferien) der slutter med en fernisering lørdag den 7.december 2013. Her vises alle værkerne frem til familie og venner.
Vi skal sammen se, hvordan kunstnere har arbejdet og eksperimenteret med malemetoder og udtrykt deres billeder ud fra drømme om nordpolen. Vi skal afprøve forskellige medier som maleri, skulptur, video, tegning etc. Form, farve og streg i maleri, tegning, tryk og modellering kommer vi til at arbejde med.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi på udstillingerne på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med. I værkstedet og arbejder vi videre med forskellige materialer og teknikker.
Hvornår:
Onsdage kl. 15 -17.30
Billedskolen løber over i alt 10 uger (med pause i efterårsferien) der slutter med en fernisering lørdag den 7.december 2013. Her vises alle værkerne frem til familie og venner.
Fra 1966 til 1982 skabte Yoko Ono omkring tyve film og videoer (de fleste blev dog til i en koncentreret periode i sidste halvdel af tresserne). I de år havde Yoko Ono nære relationer til avantgardescenen i New York – herunder også til miljøet omkring undergrundsfilm – men selv om flere af hendes filmiske værker blev til med afsæt i de grupperinger, hun indgik i (især Fluxus), er det kendetegnende, at hun som filmkunstner stod relativt alene og først og fremmest refererede til sit eget arbejde inden for andre kategorier: konceptkunst, musik etc. Med udgangspunkt i filmeksempler vil Lars Movin skitsere Yoko Onos placering i såvel den amerikanske eksperimentalfilms historie som på datidens kunstscene. Men først og fremmest vil han lave en overflyvning af Yoko Onos filmiske produktion og slå ned på nogle af de titler, der hører til hendes absolutte hovedværker – uanset materiale og kategori.
Lars Movin
er forfatter og filmmager, født 1959. Har som kulturjournalist (herunder som skribent for Information) gennem snart tredive år beskæftiget sig med avantgardekunst, eksperimentalfilm, videokunst, dokumentarfilm og andet – i artikler, foredrag, bøger og film. Som instruktør har han blandt andet lavet filmen ’The Misfits – 30 Years of Fluxus’ (1993), hvor Yoko Ono medvirker. Som forfatter og/eller redaktør har han udgivet mere end tyve bøger, heriblandt ’Udspil – samtaler med Torben Ulrich’(2004), ’Beat – på sporet af den amerikanske beatgeneration’(2008), ’Downtown – en New York-krønike’ (2010), ’Gerard Malanga – en Bebop-monografi ’(2011) og ’Jeg ville først finde sandheden – rejser med Jon Bang Carlsen ’(2012). Arbejder p.t. på en bog om amerikansk avantgardefilm.
Foredrag i anledning af udstillingen YOKO ONO HALF-A-WIND-SHOW A RETROSPECTIVE.
Vi skal sammen se, hvordan kunstnere har arbejdet og eksperimenteret med malemetoder og udtrykt deres billeder ud fra drømme om nordpolen. Vi skal afprøve forskellige medier som maleri, skulptur, video, tegning etc. Form, farve og streg i maleri, tegning, tryk og modellering kommer vi til at arbejde med.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi på udstillingerne på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med. I værkstedet og arbejder vi videre med forskellige materialer og teknikker. De små skal følges med en voksen.
Hvornår:
Torsdage kl. 14.30 -17
Billedskolen løber over i alt 10 uger (med pause i efterårsferien) der slutter med en fernisering lørdag den 7.december 2013. Her vises alle værkerne frem til familie og venner.
Efterårets billedværksted tager afsæt i særudstillingerne Asger Jorn og Jackson Pollock og ARKTIS, samt værker fra Louisianas Samling. Vi skal sammen se, hvordan kunstnere har arbejdet og eksperimenteret med malemetoder. Og udtrykt deres billeder ud fra drømme om nordpolen. Vi kommer til at arbejde med både maleri, tegning, tryk og modellering.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi sammen på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med, og går derefter i værkstedet og arbejder med forskellige materialer og teknikker.
Hvornår:
Tirsdag 24. september
Tirsdag 1. oktober
Tirsdag 8. oktober
(Efterårsferie i uge 42)
Tirsdag 22. oktober
Tirsdag 29. oktober
Tirsdag 5. november
Tirsdag 12. november
Tirsdag 19. november
Tidspunkt:
Kl. 18.30 -21
Billedværkstedet slutter med en fernisering den 10.december 2013, hvor alle værkerne kan vises frem til familien.
Efterårets billedværksted tager afsæt i særudstillingerne Asger Jorn og Jackson Pollock og ARKTIS, samt værker fra Louisianas samling. Vi skal sammen se, hvordan kunstnere har arbejdet og eksperimenteret med malemetoder. Og udtrykt deres billeder ud fra drømme om nordpolen. Vi kommer til at arbejde med både maleri, tegning, tryk og modellering.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi sammen på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med, og går derefter i værkstedet og arbejder med forskellige materialer og teknikker.
Hvornår:
Onsdag 25. september
Onsdag 2. oktober
Onsdag 9. oktober
(Efterårsferie i uge 42)
Onsdag 23. oktober
Onsdag 30. oktober
Onsdag 6. november
Onsdag 13. november
Onsdag 20. november
Tidspunkt:
Kl. 18.30 -21
Billedværkstedet slutter med en fernisering den 10.december 2013, hvor alle værkerne kan vises frem til familien.
Arcángel ǀ sang
Dani de Moron ǀ guitar
Los Mellis ǀ palmas
Patricia Guerrero ǀ dans
Efterårets billedværksted tager afsæt i særudstillingerne Asger Jorn og Jackson Pollock og ARKTIS, samt værker fra Louisianas Samling. Vi skal sammen se, hvordan kunstnere har arbejdet og eksperimenteret med malemetoder. Og udtrykt deres billeder ud fra drømme om nordpolen. Vi kommer til at arbejde med både maleri, tegning, tryk og modellering.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi sammen på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med, og går derefter i værkstedet og arbejder med forskellige materialer og teknikker.
Hvornår:
Torsdag 26. september
Torsdag 3. oktober
Torsdag 10. oktober
(Efterårsferie i uge 42)
Torsdag 24. oktober
Torsdag 31. oktober
Torsdag 7. november
Torsdag 14. november
Tirsdag 21. november
Tidspunkt:
Kl. 18.30 -21
Billedværkstedet slutter med en fernisering den 10.december 2013, hvor alle værkerne kan vises frem til familien.
Vi skal sammen se, hvordan kunstnere har arbejdet og eksperimenteret med malemetoder og udtrykt deres billeder ud fra drømme om nordpolen. Vi skal afprøve forskellige medier som maleri, skulptur, video, tegning etc. Form, farve og streg i maleri, tegning, tryk og modellering kommer vi til at arbejde med.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi på udstillingerne på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med. I værkstedet og arbejder vi videre med forskellige materialer og teknikker. De små skal følges med en voksen.
Hvornår:
Torsdage kl. 14.30 -17
Billedskolen løber over i alt 10 uger (med pause i efterårsferien) der slutter med en fernisering lørdag den 7.december 2013. Her vises alle værkerne frem til familie og venner.
Så send et tip til vedkommende.