

Kalender

UDSOLGT
Omdrejningspunkt for efterårets billedværksted bliver sæsonens store udstilling Selvportrætter, men vi kigger også nærmere på værker fra Louisianas samling.
Vi skal sammen se hvordan forskellige kunstnere har arbejdet med selvportrættet som genre og i forskellige medier som f.eks. maleri, tryk og skulptur. Vi kommer til at arbejde med både maleri, tegning, tryk og modellering.
Hver gang begynder vi med en introduktion til dagens emne. Herefter ser vi sammen på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med, og går derefter i værkstedet og arbejder med forskellige materialer og teknikker.
Tidspunkt:
• Tirsdage kl. 18.30-21 - første gang 18.september
• Onsdage kl. 18.30-21 - første gang 19.september
• Torsdage kl. 18.30-21 – første gang 20.september
Billedværkstedet løber over 8 gange og slutter med en fernisering 27.november, hvor alle værkerne kan vises frem til familien.
