Kalender

07.09.2012, kl. 18.30
Fredagslounge: Indra
Med debutalbummet INDRA fra 2010 stormede hun direkte ind på den danske jazzscene og leverede, i selskab med saxofonisten Benjamin Trærup og bassisten Thomas Sejthen, en af årets helt store, musikalske overraskelser. I maj 2012 udkom en værdig opfølger, albummet ’In Between’, der byder på et originalt mix af jazz, country, roots og singer-songwriter. Omdrejningspunkt er stadig Indra Rios Moores stærke stemme, Benjamin Trærups støvede sax og Thomas Sejthens stringente basspil. Sangene er en blanding af Indra's egne samt et udvalg af andre både kendte og mindre kendte sange. Og der sluttes af med evergreenen What a Wonderful World, som det kan synes umuligt at føje noget nyt tilføje, men Indra formår faktisk at få også den sang helt ind under huden, som var det hendes egen. Lyt her
Arrangementet finder sted i Louisiana Café.
Gratis for museets gæster.
Se flere arrangementer
FIND ARRANGEMENT