

Kalender
28.07.2011, kl. Kl. 11.30, 15.00 & 19.30
Living: sommerfilm
Kl. 11.30 Citizen Architect
Kl. 15.00 Manenberg
Kl. 19.30 Dark Days
Kl. 15.00 Manenberg
Kl. 19.30 Dark Days
CITIZEN ARCHITECT
I 1993 oprettede arkitekten Samuel Mockbee (1944-2001) Rural Studio, en uddannelse i design og bygningskunst, hvor de studerende skaber spændende arkitektur til fattige samfund i Alabamas landdistrikter. Gennem åbenhjertige, lidenskabelige interview med Mockbee viser filmen, hvordan en gruppe studerende bruger deres kreativitet, opfindsomhed og empati til at udforme en bolig til deres karismatiske kunde, Jimmie Lee Matthews, som blandt de lokale går under navnet Music Man på grund af sin begejstring for gamle R&B- og soul-plader. Gennem interview med Mockbees kolleger og scener med personer, der er blevet påvirket af ham, diskuterer filmen bredt arkitekturens rolle i forhold til fattigdom, klasseforskelle, race, uddannelse, sociale forandringer og medborgerskab. Citizen Architect udtaler sig med stor styrke om arkitekter og arkitektfaget og viser et nyt perspektiv på, hvem vi burde bygge for, og hvordan vi burde gøre det.
/ Citzen Architect. USA, 2010, 60 min. Sprog: engelsk uden danske undertekster.
Director & Producer: Sam Wainwright Douglas. © 2010 Big Beard Films.
MANENBERG
Manenberg er en forstad til Cape Town i Sydafrika – et område, der blev bygget under apartheid-regimet til sorte familier med lav indkomst. I dag er området nedslidt og overbefolket med store sociale problemer, men samtidig er der også stærke bånd imellem beboerne i de faldefærdige rækkehuse.
/ Manenberg. Danmark, 2010, 58 min. Sprog: engelsk uden danske undertekster.
Director: Karen Waltorp, Christian Vium. Script: Karen Waltorp & Christian Vium. Camera: Christian Vium. Sound: Søren Lyngsø Knudsen & Morten Riis. Editing: Rasmus Stensgaard Madsen. Cast: Warren Brickwa & Fazline Bruintjes. Producer: Karen Waltorp, Christian Vium. Production: WALTORP VIUM
DARK DAYS
Dark Days er en dokumentarfilm om en gruppe mennesker, der lever i ”Freedom Tunnel”, et forladt afsnit af New Yorks undergrundsbane. Tunnelerne er mørke, fugtige og uhyggelige, og fantasien kan nemt løbe løbsk. I de mest affaldsbefængte gange er man konstant omgivet af rotter, og man lærer hurtigt at lade sig lede af sine ører, i stedet for af sine øjne. Det ironiske ved tunnelen er imidlertid, at den sniger sig ind under huden på én, og efter nogen tid begynder ens oprindelse opfattelse af den at forandre sig. Man finder fred i mørket og trøst i ensomheden. Man bygger et skur, der bliver til et hus, og med tiden bliver det ens hjem. Madlavning, vask, barbering og påklædning, alle disse daglige gøremål – for ikke at nævne indspilningen af Dark Days – foregik i næsten totalt mørke, og det varede ikke længe, før de hjemløse, som Singer dokumenterede, kom til at udgøre filmholdet.
/ Dark Days. USA, 2001, 84 min. Med engelske undertekster.
Production: Picture Farm. Sort/hvid.
Sommerens film til LIVING-udstillingen kan opleves i museets biograf i vestfløjen tirsdage og torsdage fra den 5. juli til den 25. august kl. 11:30, 15:00 og 19:30
Læs mere om de 10 film og se samtlige spilletider her »
Louisiana Biograf/ Vestfløj
Gratis for museets gæster
