Kalender

26.02.2013, kl. 17.30 og 20.00  |  Louisiana Live
Louisiana Live - Venus and Serena
Se den nye, roste, intense og musikalske dokumentarfilm om de to magiske tennis søstre Williams - inden den får kommerciel premiere i USA og mød filmens instruktør Maiken Baird.

UDSOLGT

Instruktøren, dansk-skotsk-amerikanske Maiken Baird, fortæller efter visningen om arbejdet med filmen, der fik en ’Special Presentation’ på Toronto Film festival i 2012. Den er klippet af Spike Lees faste klipper, og Wyclef Jean har skrevet musikken. Venus og Serena gav filmholdet fri adgang til deres liv i over et år, men deres karismatiske far og træner Richard Williams har siden trukket sin støtte. Dette er en historie om kunstnerisk besættelse, tro og sammenhold. Og et møde med to, nej flere, forbløffende helstøbte kvinder.

Vært: Marie Tetzlaff

Se filmen VENUS AND SERENA kl. 17.30 og mød filmens instruktør Maiken Baird kl. 20.

Filmen varer 1,5 time og vises på engelsk, uden undertekster. Samtalen med Maiken Baird vil være på dansk/engelsk. Læs mere på www.venusandserena.com

Brug pausen mellem filmvisning og LIVE samtale til en middag i Louisiana café. Middag kan tilkøbes ved tilmelding til LIVE arrangementet.

Tilkøb af buffet, inkl. 1 glas vin og 1 kildevand

Alm. pris. 205,-

Medlemspris 185,-



 

Arrangementet finder sted i Louisianas koncertsal



Gratis for museets gæster. Tilmelding tilrådes.
Se flere arrangementer
FIND ARRANGEMENT