Kalender

25.08.2011, kl. Kl. 11.30, 15.00 & 19.30
Living: sommerfilm
Kl. 11.30 Life 2.0.
Kl. 15.00 Dark Days
Kl. 19.30 Manenberg

LIFE 2.0.
Hver eneste dag logger flere hundrede tusinde mennesker i alle egne af verden sig ind på Second Life, en virtuel online-verden, der minder en del om vor egen. De begiver sig ind i en ny virkelighed, hvis indbyggere antager alternative personligheder i form af avatarer – digitale alter egoer, som man frit kan forme og manipulere med, så de repræsenterer virkeligheden, ens fantasier eller en sund blanding. I dette alternative, eskapistiske landskab knyttes der nye forbindelser, og den virkelige verdens økonomi blomstrer, og skillelinjerne mellem virkeligheden og den ”virtuelle” virkelighed sløres.
/ LIFE 2.0. USA, 2010, 99 min. Engelsk tale.
Director: Jason Spingarn-Koff

DARK DAYS
Dark Days er en dokumentarfilm om en gruppe mennesker, der lever i ”Freedom Tunnel”, et forladt afsnit af New Yorks undergrundsbane. Tunnelerne er mørke, fugtige og uhyggelige, og fantasien kan nemt løbe løbsk. I de mest affaldsbefængte gange er man konstant omgivet af rotter, og man lærer hurtigt at lade sig lede af sine ører, i stedet for af sine øjne. Det ironiske ved tunnelen er imidlertid, at den sniger sig ind under huden på én, og efter nogen tid begynder ens oprindelse opfattelse af den at forandre sig. Man finder fred i mørket og trøst i ensomheden. Man bygger et skur, der bliver til et hus, og med tiden bliver det ens hjem. Madlavning, vask, barbering og påklædning, alle disse daglige gøremål – for ikke at nævne indspilningen af Dark Days – foregik i næsten totalt mørke, og det varede ikke længe, før de hjemløse, som Singer dokumenterede, kom til at udgøre filmholdet.
/ Dark Days. USA, 2001, 84 min. Med engelske undertekster.
Production: Picture Farm. Sort/hvid.

MANENBERG
Manenberg er en forstad til Cape Town i Sydafrika – et område, der blev bygget under apartheid-regimet til sorte familier med lav indkomst. I dag er området nedslidt og overbefolket med store sociale problemer, men samtidig er der også stærke bånd imellem beboerne i de faldefærdige rækkehuse.
/ Manenberg. Danmark, 2010, 58 min. Sprog: engelsk uden danske undertekster.
Director: Karen Waltorp, Christian Vium. Script: Karen Waltorp & Christian Vium. Camera: Christian Vium. Sound: Søren Lyngsø Knudsen & Morten Riis. Editing: Rasmus Stensgaard Madsen. Cast: Warren Brickwa & Fazline Bruintjes. Producer: Karen Waltorp, Christian Vium. Production: WALTORP VIUM

Sommerens film til LIVING-udstillingen kan opleves i museets biograf i vestfløjen tirsdage og torsdage fra den 5. juli til den 25. august kl. 11:30, 15:00 og 19:30
Læs mere om de 10 film og se samtlige spilletider her »
Louisiana Biograf/ Vestfløj
Gratis for museets gæster
Se flere arrangementer
FIND ARRANGEMENT