

Kalender
18.08.2011, kl. Kl. 11.30, 15.00 & 19.30
Living: sommerfilm
Kl. 11.30 Drømme i København / Dreams in Copenhagen
Kl. 15.00 Burning Man / Voyage in Utopia
Kl. 19.30 Dark Days
Kl. 15.00 Burning Man / Voyage in Utopia
Kl. 19.30 Dark Days
DRØMME I KØBENHAVN / DREAMS IN COPENHAGEN
DRØMME I KØBENHAVN er et portræt af København. Filmen handler om de fysiske omgivelser, der er med til at forme vores liv: om stederne, vi drømmer om; husene, vi vågner i; dørene, vi går ind og ud ad og vejene, vi færdes på. Men filmen handler også om, hvordan måden vi lever vores liv på påvirker de selv samme omgivelser. Filmens æstetik afspejler dette dobbelte greb, idet kameraet helt konkret fokuserer på byens materialitet og lader menneskene i billederne fremstå uskarpe eller perifert placeret i beskæringen.
/ Drømme i København / Copenhagen Dreams. Danmark, 2009, 70 min.
Fotograf: Henrik Bohn Ipsen. Instruktør: Max Kestner. Klipper: Anne Østerud, komponist: Jóhann Jóhannsson. Lyd: Peter Albrechtsen. Manuskriptforfatter: Dunja Gry Jensen, Max Kestner. Producer: Henrik Veileborg. Produktion: Upfront Films med støtte fra Det Danske Filminstitut, Fonden Realdania, Dreyerfonden i samarbejde med DR TV.
BURNING MAN / VOYAGE IN UTOPIA
Burning Man Festival finder hvert år sted i Black Rock Desert i Nevada. 50.000 mennesker udfolder deres personlige drømme i et alternativt byfællesskab. I en uge lever indbyggerne i alternative boliger og køretøjer der afspejler alle slags utopiske forestillinger om en anden verden. I filmen fortæller grundlæggeren Larry Harvey og kunstneren David Best om den magiske tiltrækningskraft ved Burning Man-oplevelsen.
Instruktion og manuskript: Laurent Le Gall
© Free Run Pictures 84 min. Engelsk og fransk tale. Engelske undertekster ved fransk tale.
DARK DAYS
Dark Days er en dokumentarfilm om en gruppe mennesker, der lever i ”Freedom Tunnel”, et forladt afsnit af New Yorks undergrundsbane. Tunnelerne er mørke, fugtige og uhyggelige, og fantasien kan nemt løbe løbsk. I de mest affaldsbefængte gange er man konstant omgivet af rotter, og man lærer hurtigt at lade sig lede af sine ører, i stedet for af sine øjne. Det ironiske ved tunnelen er imidlertid, at den sniger sig ind under huden på én, og efter nogen tid begynder ens oprindelse opfattelse af den at forandre sig. Man finder fred i mørket og trøst i ensomheden. Man bygger et skur, der bliver til et hus, og med tiden bliver det ens hjem. Madlavning, vask, barbering og påklædning, alle disse daglige gøremål – for ikke at nævne indspilningen af Dark Days – foregik i næsten totalt mørke, og det varede ikke længe, før de hjemløse, som Singer dokumenterede, kom til at udgøre filmholdet.
/ Dark Days. USA, 2001, 84 min. Med engelske undertekster.
Production: Picture Farm. Sort/hvid.
Sommerens film til LIVING-udstillingen kan opleves i museets biograf i vestfløjen tirsdage og torsdage fra den 5. juli til den 25. august kl. 11:30, 15:00 og 19:30
Læs mere omde 10 film og se samtlige spilletider her »
Louisiana Biograf/ Vestfløj
Gratis for museets gæster
