Kalender

28.11.2009, kl. 14 - 16  |  Udstillinger
Superflex "Disaster Award"

I november måned har den danske gruppe Superflex stået for fire workshops for gymnasielever på Louisiana. Projektet, der er støttet af Kunstrådets Huskunstnerordning, er udviklet som del af et længerevarende samarbejde med Allerød Gymnasium, Espergærde Gymnasium og HF.

 Inspireret af Superflex´s videoværk Flooded McDonald´s (2008) i Louisianas samling, hvor en realistisk konstrueret kopi af en McDonald´s restaurant langsomt oversvømmes af 80.000 liter vand så happymeals, pommesfrites og inventar til sidst flyder i rummet som badedyr, har de unge lavet deres egne Disastermovies. Superflex har arbejdet sammen med eleverne i grupper og givet dem feedback og input på deres ideer og film.

Lørdag den 28. november kl. 14 – 16 i Louisiana Koncertsal vil eleverne præsentere de 10 Disastermovies og Superflex vil kåre, i en spændende ”Disaster Award” uddeling, den bedste katastrofefilm.

Arrangementet foregår i Louisianas Koncertsal
Gratis for museets gæster. Tilmelding er ikke nødvendig.
Se flere arrangementer
FIND ARRANGEMENT