Kalender

28.02.2012, kl. 18.30 - 21
Billedværksted for voksne forår 2012
Billedværkstedet er for dig, der har lyst til at gå i dybden med de enkelte værker og få fingrene i kunstnernes materialer og teknikker.

Forårets Billedværksted tager naturligvis udgangspunkt i sæsonens spændende udstilling om kvindelige pionerer i mellemkrigsårene. Avantgardens Kvinder 1920-1940 sætter fokus på otte markante kvindelige kunstnere – bl.a. Sophie Taeuber-Arp, Sonia Delaunay, Claude Cahun og Dora Maar – der var banebrydere på hver deres område.

På værkstedet kommer vi derfor til at arbejde med både maleri, tegning, tryk og modellering. Hver gang ser vi først sammen på de værker eller emner, vi skal beskæftige os med, og går derefter i værkstedet og arbejder med forskellige materialer og teknikker.

Der udbydes tre forløb:

Tirsdage kl. 18.30-21 - første gang 28. februar 2012

Onsdage kl. 18.30-21 - første gang 29. februar 2012

Torsdage kl. 18.30-21 – første gang 1. marts 2012

Hvert Billedværksted løber over 8 gange og slutter med en fernisering 15.maj 2012, hvor alle værkerne kan vises frem til familie og venner.



Tilmelding fra 2.december kl.10

Louisiana Børnehus
Pris for billedværkstedet er kr. 1700 (+ kr. 10 i gebyr)
For medlemmer af Louisiana Klubben kr. 1500 (+ kr. 10 i gebyr)
Prisen inkluderer materialer.
Tilmeld »
Se flere arrangementer
FIND ARRANGEMENT