

Kalender

Kl. 19-19.30:
Klezmerensemblet MAZEL spiller i Louisiana Café
Kl. 19.30-20.30: Artist Talk i koncertsalen
Yael Bartana i samtale med Martin Krasnik (på engelsk)
Under overskriften Right of Return tager samtalen mellem kunstneren Yael Bartana og journalisten Martin Krasnik udgangspunkt i film trilogien AND EUROPE WILL BE STUNNED, som samme dag åbner i udstillingsserien LOUISIANA CONTEMPORARY. I de tre filmværker skildres den nye politiske bevægelse ”The Jewish Renaissance Movement in Poland (JRMiP), hvis mål er at bringe 3,3 millioner jøder tilbage til Polen. Hvad skal heles og gælder dette jøderne og polakkerne alene? I sin balance mellem fiktion og virkelighed kaster Yael Bartana stemmer fra historien ind imellem nuets og der åbnes for store spørgsmål om tilhørsforhold i almindelighed og overalt.
