Kalender

01.10.2009, kl. 17 - 17.45 og kl. 19 - 19.45  |  Omvisninger
ARKITEKTURENS DAG - særomvisning
Tag med på en spændende særomvisning på Louisianas udstilling Fremtidens arkitektur er grøn!, som stiller skarpt på de arkitektoniske nybrud, der sker når man bygger bæredygtigt.

Udstillingen viser såvel jordnære som mere avancerede projekter, der tilsammen indfrier samfundets humane og teknologiske visioner. Bæredygtig arkitektur tager udgangspunkt i det konkrete miljø under hensyntagen til specifikke klimatiske forhold som sol, vind og verdenshjørner.

Arkitekturens Dag er arkitektstandens internationale kampdag. Her vil der med forskellige formidlingstiltag blive slået et slag for arkitekturen og vores fysiske omgivelser. Dagen er tænkt som en øjenåbner for de mange mennesker, der ikke til daglig beskæftiger sig med arkitektur, og som en mulighed for arkitekter til at vise, hvad deres fag har at byde på.

Arkitekturens Dag er arrangeret af Akademisk Arkitektforening. Yderligere information på www.arkitekturensdag.dk

Tilmelding ikke nødvendig, mødested ved museets indgang
Gratis for museets gæster
Se flere arrangementer
FIND ARRANGEMENT