

Kalender

Me vs. I gæster Louisiana Lounge med musik fra debutalbummet Life is a Holiday From Not Existing. Me vs. I består af den 28-årige sanger, sangskriver og guitarist Mikkel Glasser, der på live-fronten får selskab af Kasper Nissen (fra The Rumour Said Fire), som supplerer med bas, synth og sang.
Life is a Holiday From Not Existing er dejlig, drømmende og ung synthpop med originale og konkrete tekster, for Mikkel Glasser har ”et godt greb om sprogets finmekanik”, som en af anmelderne skrev da albummet udkom i efteråret 2011, ”og kan skrive sange, der risler let rundt i ørerne, mens smilet breder sig over hele femøren.”
Albummet er produceret af den danske filmkomponist Jakob Groth og tidligere Strokes-producer Gordon Raphael. Lyt og læs mere på Me vs. I' facebook profil.
