

Kalender

Marie Carmen Koppel, der ellers er bedst kendt fra soul- og gospelverdenen, har taget imod sin brors udfordring om at lave en jazzplade, og i efteråret 2010 blev den indspillet i New York. Selvom Marie har kastet sig ud i en helt ny genre, glemmer hun ikke sine rødder og inspirationskilder, der tydeligvis ligger i soulen. Netop denne soulede udgave af jazzen gør “Brooklyn Jazz Session” så speciel.
Benjamin har efterhånden færdedes i jazzmiljøet i mange år med en lang række udgivelser i kølvandet. Hans samarbejde med den amerikanske pianist Kenny Werner har bl.a. kastet USA-turneer af sig, og selv samme Werner leder den trio der indspillede med Marie Carmen og Benjamin i New York.
Repertoiret består primært af numre fra Brooklyn Jazz Session, der er et mix af de smukke ballader og de mere swingende uptempo numre. Maries stemme er i en klasse for sig selv, og Benjamins teknisk overlegne saxofonspil har gang på gang kastet international anerkendelse af sig. De har humoren og spilleglæden med sig på scenen, og de mister aldrig nærværet med publikum.
I anledning af årsskiftet byder Louisiana på et glas mousserende vin til alle, der køber en aftenbuffet.
OBS! DET ER DESVÆRRE IKKE LÆNGERE MULIGT AT RESERVERE BORD (der er stadig plads til gæster, som ønsker at spise i caféen øvrige områder).
