Per Kirkeby


Viel Später, 1992. Olie på lærred
Weltuntergang, 2001-2002. Olie på lærred

Store øer af farve ligger som landområder i værket Viel Später. Brede spor af mættede pensler og spatler veksler med tynde, transparente lag. Naturen synes umiddelbart at være værkets motiv, men skalaforholdet og graden af abstraktion skaber en usikkerhed. Er det et panorama over et vidtstrakt landskab eller et topografisk eller politisk Europakort, vi ser på?

Per Kirkeby er uddannet geolog. Han bruger sin viden om naturhistorien i sine billeder. Både som motiver fra naturen og som en male- og modelleringsteknik, der minder om geologiske aflejringer, som i Weltuntergang. I andre værker blander Kirkeby sit personlige grundstof med en billedkultur fra bl.a. minimalismen og popkunsten, som var nye kunstretninger, dengang Kirkeby istedet valgte at blive kunstner tilbage i 60erne. Det afholder ham dog ikke fra at trække tråde tilbage til oldtiden, de kristne myter og romantikkens maleri.
 
Små bronzemodeller og sortpatinerede skulpturer i Louisianas samling viser Per Kirkebys interesse for rum og arkitektur. Her dukker velkendte strukturer op som porte, bjælker, søjler, hulrum. Bedst kendt er dog Kirkebys murstensskulpturer, som efterhånden står rundt omkring i mange europæiske lande, på pladser, i parker og i naturen. I murstenens standardiserede byggemodul finder han både den ’rene’ geometriske form og et materiale med referencer til bygningskunst og arkitekturhistorie, ligefra Mayalandets pyramider til danske middelalderkirker og mellemkrigstidens murede boligbyggeri.
 

 

 

Murstensskulptur, 1994. 
Skulpturen står på Humlebæk Station