

Kroppens sprog
Kroppens sprog
1-times besøg
2-timers besøg, enten to timer i udstillingen eller med et værksted inkluderet.
![]() ![]() |
Har kroppen sit eget sprog? Hvilke idealer ligger til grund for vores opfattelse af krop og identitet? Undervisningen bevæger sig inden for disse temaer og analyserer værker, hvor kroppen ses som motiv, som materiale, som proces og performance. Vi undersøger, hvilken indflydelse selve mediet har på værket og dermed på kroppens sprog. Hvilke idealer ligger bag de forskellige repræsentationer af kroppen? Udtrykker skulpturerne indre tilstande, som vi kan identificere os med? 1 times uv-forløb i Kroppens sprog foregår i udstillingen med dialogbaseret undervisning, skitsetegning, processkrivning og kropslige øvelser. 2 timers uv-forløb i Kroppens sprog foregår enten i udstillingen i begge timer med dialogbaseret undervisning, skitsetegning, processkrivning og kropslige øvelser eller med et værksted inkluderet i time 2. Praktisk øvelse i 2 timers-forløbet: Indskoling og mellemtrin: I værkstedet skaber eleverne ud af ståltråd og ostevoks Giacometti-inspirerede figurer med fokus på kroppens sprog. Udskoling: I værkstedet arbejder eleverne i grupper med fotografiske iscenesættelser af krop og identitet.
Download undervisningsmateriale til Kroppens sprog |


