Generelt om vores værk


VORES VÆRK er et tilbud fra Louisiana Undervisning, som lægger op til fordybelse og fælles udforskning af ét enkelt værk fra Louisianas samling. Målet er at gøre ”vores værk” til ”jeres værk” – og en del af jeres arbejde på skolen på tværs af fagene.

Vi afholder et sparringsmøde på Louisiana, hvor vi præsenterer jer for værket og sammen udveksler idéer til, hvordan I kan arbejde med værket på skolen. Herefter er det jer, der leder det videre arbejde på skolen, evt. i kombination med et besøg på Louisiana. Jeres arbejde skal munde ud i et kreativt produkt eller fortolkning af VORES VÆRK. Som afslutning på forløbet holder vi en udstilling på Louisiana, hvor vi udvælger 10 af de bedste fortolkninger.

Bemærk at VORES VÆRK retter sig mod alle klassetrin! 

/ VORES VÆRK 2013: Powerless structures, Fig. 11

/ JERES FORTOLKNING OG FORSLAG TIL TVÆRFAGLIGE OG TEMATISKE FORLØB

/ UDSTILLINGEN

/ UDSTILLINGEN 2013

VORES VÆRK 2012
César, Den Store Tommelfinger, 1968. Louisiana Museum for moderne Kunst.
Se billeder fra udstillingen VORES VÆRK 2012 med børn og unges tolkninger af Césars Den store Tommelfinger.